Test af Animigo Pawn and Nose Balm potevoks
- Snude- og potevoks til forebyggelse af trædepude-smerter og tørre trædepuder hos både hunde og katte
- Produktet er nemt at smøre på både trædepuder og snude, dufter dejligt og dit kæledyr vil ikke bemærke det
- Dagens bedste pris: 119 kr. hos Animigo
Min konklusion
Når din hund har brug for beskyttelse af trædepuderne, er denne snude- og potevoks fra Animigo et godt valg.
Tørre og sprækkede trædepuder giver smerter i trædepuderne for vores kære firbenede familiemedlemmer. Løsningen er et plejende produkter, der fugter, styrker og lindre smerter ved tørre trædepuder og snuder. Min hund har i vinterperioden haft stor gavn af produktet!
Har du et spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til min test og anmeldelse, produktet eller måske en specifik funktion, så lad mig det vide. Da jeg har brugt produktet, burde jeg være i stand til at svare på det. Ellers finder jeg svaret for dig. Stil dit spørgsmål her →
Fordele
- Voksen er velegnet til at lindre og håndtere sprukne, tørre trædepuder eller snuder
- Krukken har en stor nok diameter til, at en pote kan sættes ned i voksen
- God til til hyperkeratose (hudsygdom)
- Kan bruges som naturlig solcreme til hunde og katte
- Giver beskyttelse mod kulde og varme
- Fugter tør hud i ansigt, på læber og ører samt giver lindring ved udslæt
- Kan også bruges forebyggende hele året
Ernst's tips
- Salven kan også bruges forebyggende, så din hund eller kat helt undgår trædepude-smerter og tørre trædepuder
- Når I kommer hjem fra gåtur, kan overskydende voks på trædepuderne nemt tørres af med et viskestykke
- Efter påsmøring kan du med fordel distrahere dit kæledyr med legetøj eller en godbid, så det ikke slikker voksen af, før den er absorberet
Vil du se flere af mine test og anmeldelser?
Gør elskerdyr.buzz til en foretrukken kilde på Google, så dukker flere af mine test og anmeldelser op, når du søger. Det tager kun 10 sekunder.
Min hunds reaktion på Animigo snude- og potevoks
Ved første påsmøring i vinters, forud for dagens gåtur i kulden, var han noget forvirret over krukken med potevoks og han tog hurtigt poten til sig.
Jeg bilder dog mig selv ind, at han efter gåturen havde et udtryk af ren lettelse, måske, med en lille antydning af et tak. Vi hundeejere, kan nogen gange bare se ting, som ingen andre kan ;-)
Med tiden er hans trædepuder kun blevet pænere. De er mere ensartede, uden sprækker og dejligt bløde. Selv i dag, her i marts måned, smører jeg potevoks på hans trædepuder forud for en gåtur i skoven.
Ingredienserne og deres fordele
Beskyttelse og pleje er afgørende for dit kæledyrs poter og snude, især i det skiftende danske vejr. Med nøje udvalgte naturlige ingredienser kan denne voks hjælpe med at lindre tørre, sprukne trædepuder og beskytte mod vejr og vind.
Jojobaolie
- Rig på essentielle fedtsyrer og vitaminer
- Fugtgivende og mild mod huden
Sød Mandelolie
- Indeholder vitaminerne A, B1, B2, B6 og E
- Fugtgiver, beroliger og lindrer kløe
Hvid Bivoks & Cera Alba (Bivoks)
- Naturlig barriere mod vejr og kulde
- Antibakteriel og blødgørende
Cera Microcristallina
- Skaber en beskyttende hinde
- Hjælper med at forsegle fugt i huden
Lavendelolie
- Beroligende og mild mod huden
- Reducerer rødme og irritation
Olivenolie
- Naturlig fugtgiver med antioxidanter
- Nærer og beskytter mod tørhed
Kokosolie
- Rig på næringsstoffer
- Styrker og fugter huden dybt
Carnaubavoks
- Skaber en holdbar beskyttelsesbarriere
- Forhindrer fugttab og udtørring
E-vitamin
- Stærk antioxidant
- Beskytter mod UV-stråler og frie radikaler
Ved regelmæssig brug kan snude- og potevoksen hjælpe med at holde dit kæledyrs poter og snude sunde, bløde og beskyttede mod skader, tørhed og sprækker. Giv din hund eller kat den nødvendige pleje for komfort og velvære, selv i barske vejrforhold.
Også til den tørre snude
Hundens snude er, som poter og trædepuder, også tilbøjelig til at blive tør. Det sker blandt andet på grund af hundens slikken om mund og snude, og skiftende temperaturer ikke mindst.
Produktet kan også bruges som snudesalve til at fugte hundens snude.
Min oplevelse af produktet
Vi ved nok alle, at nye produkter ikke rigtig består testen, medmindre vores kæledyr godkender dem. Det gjorde min Golden Retriever dog heldigvis. Jeg gjorde mig derfor også lidt indtryk;
- Fantastisk duft: Blandingen af voks har en forfriskende duft, som jeg ikke helt kunne sætte fingeren på. Urter? Eukalyptus? Uanset hvilken duft det er, er det friskt og rent. Måske faktisk lavendel.
- Blød konsistens: Jeg forventede nok en tyk, muligvis uigennemsigtig voks, der kunne vise sig at være alt for drøj i brug og derfor svær at påføre. Faktisk er potevoksen fra Animigo blød og næsten smøragtig. Den var nem at tage op med en finger, let at smøre på hans trædepuder og den tørrede hurtigt.
- Også nem at påføre direkte på poten: Selve krukken har en diameter på 6 - 7 cm, som rent faktisk er stor nok til, at selv en større trædepude passer ned i den. Det fungerer altså også, at sætte hundens (rene!) pote direkte ned i voksen og efterfølgende fordele med det med en finger.
Overskydende voks tørres nemt af
Den eventuelle overskydende voks kan nemt tørres af med et viskestykke, når I kommer hjem og står i bryggerset og inden i går ind på husets gulvtæpper.
Jeg tørrede faktisk kun hans poter af i starten af testen, men i dag, hvor potevoksen før en gåtur blot er blevet en indarbejdet rutine i hverdagen, gør jeg det ikke længere.
Aftørring er ikke nødvendigt, når man lige får lært at dosere mængden af voks korrekt.
Voksen lægger en beskyttende hinde på trædepuden, som efter en gåtur fortsat er der, men voksen altså fedter ikke. Det er i hvert fald min oplevelse med produktet i brug.
Vi bruger det på alle årstider
Herhjemme kommer jeg potevoksen på min hunds trædepuder uanset årstiden. Beskyttelsen er god og min hund slipper for tørre og sprukne trædepuder uanset om det skyldes salt på vejen eller varme belægninger.
Brug af potevoks om vinteren
Jeg er sikker på, at netop potevoksen er årsagen til, at vinterens gåture blev bedre og lidt mere behagelige for min hund.
I vinterperioden tilbringer jeg faktisk ofte tid i sneen med min hund, da det giver mange sjove oplevelser for os begge.
Hundesko er som sådan et fint alternativ til potevoksen, og de virker, men skoene har det med at falde af. I hvert fald dem vi har afprøvet gennem tiden.
Som hundeejer kender du nok også alt til problemet med isdannelse i hårene omkring hundens trædepuder? Et godt tip, jeg selv bruger, er, at man trimmer hårene mellem trædepuderne, dropper hundeskoene og bruger potevoksen.
Brug af potevoks om sommeren
Din hund vil faktisk også have gavn af at I bruger potevoks om sommeren, hvor belægninger kan være utrolig varme på grund af solens opvarmning.
Jeg tænker lidt voksen som en solcreme til min hunds poter.
Animigo Paw and Nose Balm: Beskytter trædepuder mod kulde & varme
Animigos snude- og potevoks beskytter ikke mod alt, men det er immervæk et godt produkt, når du tager din hund med udenfor i vinterperioden med salt på vejene eller i sommerperioderne med varm asfalt og stærk sol.
Voksen beskytter poter og snude og holder dem velfugtet. Produktet kan også bruges forebyggende.
Min erfaring med Animigos potevoks er, at det er langt nemmere at påføre trædepuderne end at tvinge fancy hundesko på hundes poter. Bonus er her, at man ej heller skal bekymre sig om at hundens sko falder af.
Alt i alt er jeg yderst tilfreds med produktet, som jeg faktisk allerede har erhvervet mig en ekstra dåse af til at have i bilen, hvis vi glemmer det i farten derhjemme.
Flere billeder fra testen
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Her er nogle svar på de mest almindelige spørgsmål, jeg hører om Animigo Pawn and Nose Balm potevoks.
Kan snude- og potevoksen bruges af alle hunde og katte?
Som jeg har forstået det, kan hunde- og katteracer i alle størrelser og aldre bruge Animigos potevoks.
Hvornår skal man bruge potevoks?
Jeg anbefaler at man bruger potevoksen før en gåtur eller lige før sengetid, da det reducerer risikoen for, at kæledyret slikker voksen af. Påføres voksen før sengetid, vil produktet have længere tid til at arbejde og virke. Det er en god idé at distrahere din hund eller kat med legetøj eller en godbid for at undgå, at de slikker voksen af, før den er absorberet.
Hvordan påføres snude- og potevoksen?
Jeg smører enten voksen på med en finger eller sætter min hunds pote direkte ned i krukken med potevoks, som jeg så smører ud efterfølgende.
Hvad bruger man voksen til?
Voksen bruges forebyggende eller til at lindre og håndtere sprukne, tørre trædepuder eller snuder hos hunde og katte. Voksen beskytter mod kulde og varme og fugter tør hud.
Er snude- og potevoksen til hunde eller katte?
Snude- og potevoksen fra Animigo kan bruges til både hunde og katte.
Er der bivirkninger ved at bruge voksen?
Jeg har ikke oplevet bivirkninger hos min hund. Voksen er fremstillet af naturlige ingredienser, og Animigo oplyser, at der ikke er nogen kendte bivirkninger ved produktet. Jeg vil dog anbefale dig, at du gennemlæser ingredienslisten for en sikkerhedsskyld.
Vil du se flere af mine test og anmeldelser?
Gør elskerdyr.buzz til en foretrukken kilde på Google, så dukker flere af mine test og anmeldelser op, når du søger. Det tager kun 10 sekunder.
| Konsistens: | Fast - Produktet har en fast konsistens. |
|---|---|
| Emballagetype: | Dåse |
| Indhold: | 60 ml |
| Indhold: | 60 ml |
- ✓ Verificeret ekspert
- ✓ 24 tests gennemført
- ✓ 6 års erfaring (Siden 2020)
Vi danske kæledyrsejere kender alt til ulemperne ved vinterens saltede veje, stier og fortove. Salten får trædepuderne hos vores firbenede venner til at tørre og sprække. Jeg har gennem årene både købt og testet potevoks til hunde på tube, i krukke og som spray. Jeg har sågar lavet hjemmelavet potevoks. Du kan læse mere om Animigo snude- og potevoksen her i min anmeldelse af produktet og mon ikke, at produktet også hjælper hjemme hos jer.
Ernst har gennemgået flere potevoks, hvilket giver et solidt sammenligningsgrundlag for denne anmeldelse. Ernst står bag 24 tests og anmeldelser på ElskerDyr og er en rutineret produkttester med i alt 24 tests i bagagen.
Spørgsmål? Skriv en kommentar
Hvis du har spørgsmål til min test og anmeldelse, produktet eller måske en specifik funktion, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret.
Kommentarer
Potevoksen er lige præcis god til beskyttelse mod vejsalt om vinteren og her i sommerperioden til beskyttelse mod varme sten, stier og fortove.