Bomuldshund - den hvide & allergivenlige hund

Bomuldshund - den hvide & allergivenlige hund
Går du med tankerne om, du skal anskaffe dig en bomuldshund eller ej? Så kan du læse videre i artiklen her og blive klogere på alt, hvad der er værd at vide, inden du anskaffer dig en af de søde kærlige familiehunde.

Vil du se flere af vores test og anmeldelser?
Gør elskerdyr.buzz til en foretrukken kilde på Google, så dukker flere af vores test og anmeldelser op, når du søger. Det tager kun 10 sekunder.

Tilføj som foretrukken kilde

Vil du se flere af vores test og anmeldelser?
Gør elskerdyr.buzz til en foretrukken kilde på Google, så dukker flere af vores test og anmeldelser op, når du søger. Det tager kun 10 sekunder.

Tilføj som foretrukken kilde

Bomuldshundens historie

Coton de Tulear, bedre kendt som bomuldshunden, er en lille hvid hund med en bomuldsagtig pels, heraf kommer navnet cotton, der betyder bomuld på engelsk.

Racens historie går tilbage i det 15. århundrede til havnebyen Tulear, der ligger på den afrikanske ø Madagaskar, hvoraf den sidste del af racens navn kommer fra, Tulear.

Bomuldshund på græsplæne foran gård
Bomuldshundens historie starter i havnebyen Tulear på Madagaskar tilbage i det 15. århundrede. Det er også netop denne by på den afrikanske ø, der har lagt navn til hunderacen Coton de Tulear.

Ifølge kilder blev racen brugt til jagt og som gårdhunde i Tulear, og nogle af dem blev også brugt som kæledyr ved kongens hof og i velhavende hjem. Bomuldshunden blev hurtigt meget populær og fik dermed en royal status. Racen kom til Frankrig i 1950, hvor de videreudviklede racen, som blev godkendt i 1970. Racen kom til Danmark i 1990, og er siden blevet en meget populær hunderace også her i landet.

En bomuldshund er en selskabshund og hører under FCI-gruppe 9 for selskabshunde.

Hvad er FCI?

FCI er en forkortelse af Fédération Cynologique Internationale, og er navnet på en hundeorganisation med mere end 100 år på bagen. Der er kun én hundeklub i hvert land, der har mulighed for at blive medlem af FCI, der fungerer som moderorganisation for 85 hundeklubber verden over.

Det danske FCI-medlem er Dansk Kennel Klub (forkortet DKK), der med sine ca. 30.000 medlemmer er i øvrigt den største stambogsførende hundeklub i Danmark.

Hvordan ser bomuldshunden ud?

Bomuldshunden ligner lidt en lille hvid firbenet bamse. Den har en naturlig lang bomuldslignende pels, med livlige mørke øjne og et udtryksfuldt kækt ansigt.

Bomuldshundens pels er aldrig hård, ru eller stiv. Den er fin, halvlang, tæt, let bølget, dejlig blød og vattet – nærmest bomuldsagtigt. Og det er netop den bomuldsagtige pels, som racen er opkaldt efter. Coton de Tulear, som er bomuldshundens rigtige navn, betyder nemlig "bomuld fra Tulear" på fransk.

Ryggen er let buet over lænden, og for enden er der en lys opadgående krog på spidsen af dens nedadhængende hvide hale. Bomuldshundens pels er hvid, og meget sjældent sort, men med mulighed for enkelte rødgule eller lysegrå små pletter, som oftest er på ørerne.

Bomuldshundens kendetegn

Glad bomuldshund løber over græsplæne i have
Bomuldshunden er kendetegnet på sit glade og muntre væsen, og er god til at omgås andre mennesker og hunde.

Bomuldshunden har et glad og muntert væsen, er stabil, er god til at omgås andre mennesker og hunde, og den kan tilpasse sig stort set enhver livsstil. Bomuldshundens temperament er et af racens vigtigste og mest karakteristiske træk.

Bomuldshunden er en lille hund, der godt kan lide at høre sig selv og sin egen stemme. Den gør, når den har lyst, når den mener, at der skal holdes vagt og den laver forskellige lyde under leg.

Overvejer du at anskaffe dig en hund af denne race, skal du derfor være klar over, at det er en meget talende hund. Til gengæld får du en meget intelligent og klog hund, som er fuld af livsglæde, og som knytter sig stærkt til sin familie. Den er nem at træne og den elsker at lære nye ting.

Er en bomuldshund den rigtige race for dig?

Bomuldshunden er en lille livlig, meget klog og lærenem race, der knytter sig meget til sin ejer og sin familie. Racen elsker leg og aktivitet, den er meget social og vil mistrives, hvis den bliver efterladt meget til sig selv eller alene i længere tid hver dag.

Selvom det er en lille race, der elsker at ligge og putte sammen med dig i sofaen eller i sengen (hvis den får lov), så kræver den stadig moderat fysisk og mental aktivering hver dag.

Bomuldshunden er ret vagtsom, hvilket vil sige, at den har tendens til at gø en del, når den hører eller ser noget. Dette bør du som ejer have forståelse for. Skæld ikke din hund ud, hver gang den gør, men afled den eller vis den et godt alternativ, og ros den når den er stille igen.

Bomuldshundens personlighed

Bomuldshunden er en rigtig selskabshund, der knytter sig utrolig tæt til sine ejere. Både børn, voksne og andre dyr i husstanden, bliver lukket ind i det lille dyrs hjerte. Racen er altid glad og kærlig, samtidig med at den har et lyst sind. Den vil helst være der, hvor du er, og dens favorit aktivitet er at følge dig trofast. Du bør derfor ikke anskaffe dig en bomuldshund, hvis den skal være alene hjemme i al for mange timer hver dag.

Selvom der løber larmende børn, hviler racen i sig selv, og den er robust nok til at håndtere børnenes – til tider – voldsomme kærtegn. Hvad der gør dens familie glad, gør også den glad. Så længe det ikke betyder, at I skal være adskilt fra hinanden i al for lang tid ad gangen.

Bomuldshunden elsker at blive talt til, og svarer tilbage på dens egen unikke måde med logrende hale, dybe dådyrøjne og små vuf. En bomuldshund er en glad hund med den dejligste personlighed, som enhver familie vil elske at få som en del af familien.

Hvor meget motion kræver en bomuldshund?

Kvinde går tur med bomuldshund på sti
Bomuldshunden er glad for at bevæge sig og bør have 1 - 2 gåture om dagen af 1/2 til 1 times varighed.

En bomuldshund har masser af energi, men det betyder nødvendigvis ikke, at den kræver masser af motion. På trods af bomuldshundens lille størrelse, er den glad for at bevæge sig. Særligt hvis den kan få lov at løbe frit og bruge sin næse. Den leger også gerne med andre hunde, som I møder på jeres tur, særligt dem som er på samme størrelse som den selv.

Har du en travl hverdag, kan en gåtur eller to på en halv eller en hel time være fint. Og som ægte puttetrold elsker bomuldshunden også at putte på sofaen sammen med resten af familien.

Det daglige motionsbehov for en bomuldshund ligger på ca. 1 times motion fordelt på flere gåture ud over dagen.

Træning med bomuldshunde udover gåture

Bomuldshund med bold i munden får motion på villavej
Bomuldshunden er lærenem og elsker at træne alt fra lydighed til tricks. Hunderacen er faktisk god til agility!

Bomuldshunden er utrolig lærenem, og den elsker at træne alt fra lydighed til tricks. Racen er rigtig god til agility, og så elsker den at blive stimuleret med en motionsform som denne. Det vil derfor næsten være synd ikke at udfordre den lille hund med daglig træning. Ikke nok med at den nyder det, så får du også en meget mere glad og veltilpas hund, der hviler i sig selv.

Bemærk: den skal være voksen, inden du begynder på agility, da dens muskulatur og knogler skal være fuldt udvoksede.

Pels og pelspleje af bomuldshund

Det er vigtigt at være opmærksom på, at bomuldshundens smukke, hvide pels kræver en del pleje og pasning.

Anskaffer I jer en hvid bomuldshund, påtager I jer også en opgave med betydelig pelspleje.

Pelsen bør børstes, friseres og bades, nøjagtig ligesom dit eget hår. En ugentlig vask eller vask hver 14. dag er ikke for meget. Jævnlig vask er også med til, at pelsplejen bliver lettere.

I modsætning til mange andre hunderacer har bomuldshunden ingen underuld. Racen har ingen dækhår, hvilket betyder, at den ikke fælder under uld, og det er derfor en race, der er velegnet til en del allergikere.

En bomuldshunds pels skal passes for, at den kan holde sig pæn og uden filtknuder. Alternativt kan pelsen klippes kort, så den er nem at holde. En bomuldshund som er "bamseklippet", hvor pelsen er 2-5 cm. lang, er utroligt let at holde, og hunden ser sød og hvalpet ud.

Der er ofte lang kø til klipning ved de dygtige hundefrisører, så du skal bestille tid i god tid.

Bomuldshundens pels skal helst børstes igennem 2-3 gange om ugen for at undgå filtkugler.

Sådan opdrager du din bomuldshund

Trænet bomuldshund sidder på græsplæne
Bomuldshunden er relativ nem at opdrage, da hunderacen er tæt knyttet til sin familie og dermed føles det naturligt for den at adlyde sin ejer.

En bomuldshund er relativt nem at opdrage, da det er en hunderace, der er tæt knyttet til sin familie, og det er derfor naturligt for den at adlyde sin ejer. Start dog allerede med at opdrage hvalpen, så snart du får den.

De første 4 måneder af hvalpens liv har stor indflydelse på hele dens tilgang til livet fremadrettet. Hvis hvalpen har mange positive møder med andre hunde og mennesker, så er der stor sandsynlighed for, at du ender med at have en afslappet og venlig hund, når den bliver voksen. Start derfor helst på socialiseringsprocessen så snart hunden flytter ind.

At gøre bomuldshunden stueren kan være en udfordring. Sørg derfor for at være meget konsekvent og målbevidst omkring dens renlighed fra start. Den gør sit bedste, så længe den bliver stimuleret både fysisk og mentalt. Bliver den ikke det, kan den komme til at kede sig og blive ulykkelig og destruktiv.

4 gode punkter til opdragelse af bomuldshund

Der er fire ting, der bør indgå i opdragelsen af en bomuldshund:

  1. Motivation
  2. Konsekvens
  3. Variation
  4. Belønning

Belønning er ikke automatisk lig med godbidder, hvilket hunden naturligvis elsker, men det kan også være anerkendende tonefald, kærtegn og sjove lege. Der er dog intet galt med godbidder, så længe din hund ikke er i fare for at blive overvægtig.

Kendte sygdomme hos bomuldshunde

Bomuldshunden er overordnet set en sund og rask race. Der findes enkelte sygdomme, der er kendte for bomuldshunden.

  • Øjenproblemer
  • Hofte dysplasi

Som med alle små hunderacer er der en risiko for luxelle patellar og rygsygdomme.

Ved at vælge din bomuldshund med en sundhedsattest og fra en godkendt stambogsført opdrætter, sikrer du dig bedre, at hunden har gennemgået de strenge avlsprogrammer. Det gør, at risikoen for arvelige sygdomme og andet vil være mindsket, da opdrættere har stor fokus på at holde racen fri for disse genetiske helbredsproblemer.

Køber du en sund og rask Coton de Tulear hvalp, er dine chancer for at have den i dit liv i rigtig mange år derfor store.

Bomuldshundens gennemsnitsalder, størrelse og vægt

Bomuldshunden er en lille hunderace, og tæverne kommer derfor typisk i løbetid omkring 6 – 9 måneders alderen. Hunden er generelt en sund race, og individuelle hunde er dokumenteret til at blive helt op til 18 år gamle. Det er dog mere normalt, at de bliver omkring 13 – 15 år gamle.

Højde:

  • Tæver: 22 – 27 cm.
  • Hanner: 25 – 30 cm.

Vægt:

  • Tæver: Vejer mellem ca. 3,5 – 5 kg.
  • Hanner: Vejer mellem ca. 4 – 6 kg.

Levealder:

  • 13 – 18 år.

Hvad gør bomuldshunden allergivenlig?

Hvis et familiemedlem lider af allergi, men ønsker at få en hund, så er bomuldshunden et godt valg. Bomuldshunden har nemlig ikke en "normal" pels, da den ikke har under uld, som nærmest ikke fælder eller producerer hundeskæl, som de fleste andre hunde gør. Da bomuldshunden ikke danner skel, fordi den ingen underuld har, er det, der gør den allergivenlig.

Når bomuldshunden fælder, er det udelukkende dens naturlige dækhår, som ikke har nogen betydning for allergien. Dog kan disse små dækhår sætte sig fast i pelsen og danne små filtkugler. Det er derfor meget vigtigt, at du investerer tid i pleje af din bomuldshunds pels.

Er bomuldshunden en god familiehund?

Bomuldshunde sover på sofa i familiehus
Bomuldshunden er den perfekte familiehund, da den knytter sig tæt til sine ejere og gerne vil lege med alle medlemmer af familien, store som små!

Bomuldshunden er en perfekt familiehund, der knytter sig utrolig tæt til sine ejere og til sin familie. Den elsker at lege med alle sine familiemedlemmer, og gør det med glæde dagen lang.

En bomuldshund er meget social og trives normalt også sammen med andre husdyr. Racen egner sig derfor ikke til at være alene hjemme 9 timer hver dag. Dette er meget vigtigt at tage i betragtning, hvis du overvejer at anskaffe dig en bomuldshund.

Bomuldshunden er et fornuftigt valg som familiehund. Den betegnes som tolerant og robust, og den er derfor også ideel til familier med mindre børn.

Derudover er hunderacen utrolig kærlig. Den betegnes som en hund, der følger sin ejer som sin egen nummer 2 skygge. Med en bomuldshund får du et ekstra familiemedlem, der er både vaks og klog, samtidig med at den er legesyg og meget opmærksom, når du som ejer taler til den. Bomuldshunden er altså et af de mest oplagte valg som familiehund.

Hvad koster en bomuldshund?

Den typiske pris på en bomuldshund ligger et sted på mellem 6.500 – 15.500 kr.

Derudover skal du huske på, at der udover anskaffelsen af hunden er en lang række omkostninger forbundet med at være hundeejer.

Med nedenstående punkter in mente kan du undersøge, hvad det ca. vil koste dig at anskaffe dig en bomuldshund:

  • Anskaffelse
  • Udstyr
  • Foder og godbidder
  • Hundepasning
  • Dyrlæge
  • Forsikringer
  • Træning
  • Pleje

4 ting du bør overveje inden du anskaffer dig en bomuldshund

Inden du anskaffer dig en bomuldshund, er der nogle ting, du bør overveje. Stil dig selv nedenstående spørgsmål, og tag herefter stilling til, om det er det rette tidspunkt for dig at anskaffe en hund.

  • Hvad gør du med hunden, når du skal på ferie?

    En bomuldshund må ikke føle sig efterladt, og den trives bedst i sociale sammenhænge med mennesker, som den er tryg ved.

  • Hvem skal pleje hundens pels 3 gange om ugen de næste mange år?

    Det er vigtigt, at bomuldshundens pels plejes.

  • Skal din hund være lang- eller korthåret? Og har du økonomi til at gå til hundefrisør med den?

  • Er du nok hjemme i dagtimerne og i hverdagen til at stimulere og bruge tid sammen med din hund?

7 træningsråd til din bomuldshund:

  1. Træn meget og hav direkte øjenkontakt
  2. Træn i korte sekvenser og i et roligt tempo
  3. Pas på med leg med store hunde, du ikke kender, da racen er lille og dermed meget skrøbelig
  4. Tag ansvar for din hund uden at overbeskytte den
  5. Brug sele i stedet for halsbånd
  6. Træn med positive træningsmetoder
  7. Væn din hund, allerede fra hvalp, til menneskelig kontakt og kropssprog

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skifter en bomuldshund tænder?

Bomuldshunden skifter tænder fra når den er fire til seks uger gammel.

Hvornår får en bomuldshund tænder?

En bomuldshund får tænder når den er ca. 3 uger gammel. Her vil dens mælketænder begynde at vokse frem.

Hvornår er en Coton de Tulear kønsmoden?

Coton de Tulear hunhunde bliver kønsmodne når de er 7 - 10 måneder gamle. Hanhunde bør vente til de er 18 - 24 måneder gamle, da det først er her, at de er fuldt fysisk udviklede.

Hvornår er en bomuldshund udvokset?

En bomuldshund er udvokset efter ca. 1 1/2 år. Her vil knogler og muskulatur været fuldt udvokset.

Hvornår bliver en hanhund kønsmoden?

De små bomuldshunde modnes hurtigere end store hunderacer, men bliver typisk kønsmodne ved 6 - 10 måneders alderen. Spørgsmålet, "hvornår er en hanhund kønsmoden" - kan derfor besvares med, at nogle hanhunde letter ben fra de er 8 uger, men typisk vil hanhunde først begynde at lette ben, når de er fysisk kønsmodne.

Hvorfor hedder det en bomuldshund?

Racen kaldes en bomuldshund på grund af dens bløde, vatagtige pels.

Hvor stor bliver en bomuldshund?

En bomuldshund bliver mellem 22 - 30 cm. og vil komme til at veje mellem ca. 3,5 - 6 kg.

Hvor stor bliver en bomuldshund, Coton de Tulear?

En fuldvoksen bomuldshunds bliver 27 - 30 cm høj og vil veje mellem 3,6 - 6 kg.

Hvor stammer bomuldshunden fra?

Bomuldshunden stammer oprindeligt fra Middelhavsområdet, nærmere betegnet Madagaskar.

Hvor ofte skal en Coton de Tulear vaskes?

En Coton de Tulear kan med fordel vaske smed en mild hundeshampoo hver 4. uger, eller efter behov.

Hvor ofte skal en Coton de Tulear klippes?

En Coton de tulear bomuldshund kan klippes hver 8. uge.

Hvor meget vejer en bomuldshund hvalp?

En bomuldshund hvalp på 8 uger vejer ca. 2 kg.

Hvor meget motion behøver en bomuldshund?

Bomuldshunden behøver regelmæssig motion og mentalt stimulerende beskæftigelse. Coton de tulearen har en fortid som både vagt-, hyrde- og jagthund, hvorfor den har et behov for rigelig med motion.

Hvor mange tænder har en bomuldshund?

En bomuldshund hvalp har 28 mælketænder og en voksen hund har 42 tænder.

Hvor mange hvalpe unger får en bomuldshund?

De små bomuldshunde får typisk 3 - 4 hvalpe.

Hvor længe kan en bomuldshund være alene?

Bomuldshunden kan være alene i maks 7 - 8 timer. Du bør dog om muligt få nogen til at komme og passe eller lufte den hyppigere.

Hvor langt kan en bomuldshund gå?

En sund og rask bomuldshund kan nemt gå 10 km ture.

Hvor høj er en bomuldshund?

En bomuldshund er mellem 22 - 30 cm høj. En han er mellem 25 - 30 cm høj. En hun er mellem 22 - 27 cm høj.

Hvor gammel bliver en bomuldshund?

En bomuldshund kan blive mellem ca. 13 - 18 år.

Hvor finder jeg en bomuldshund til salg?

Du kan finde bomuldshundehvalpe, også kaldet Coton de Tulear hvalpe, direkte hos opdrættere, men også hos private gennem Den Blå Avis o.lign. online portaler med salg af hunde.

Hvilken race er en bomuldshund?

Bomuldshunden er en blanding af racerne Bichon Havanais, Malteser, Papillon og en slags vilde terrier.

Hvad vejer en voksen bomuldshund?

En fuldvoksen bomuldshund vejer mellem 3,5 - 6 kg.

Hvad spiser en Coton de Tulear?

Coton de Tulear bomuldshunden spiser gerne kornfri hundefoder hvori ferskt kød indgår. Undgå foder med kødmel. Gå efter foder med højt kødindhold, og et passende niveau af proteinindhold.

Hvad spiser en bomuldshund?

Bomuldshunden spiser stort set alt. Det betyder altså, at du har mulighed for at præge dens spisevaner allerede fra hvalp. Hvis den lærer at spise grøntsager fra en tidlig alder, bliver den ved med at kunne lide det. Start dog med at give den noget godt hvalpefoder, som den i forvejen kender fra sin opdrætter, og indfør så gradvist en mere varieret kost.

Hvad siger en bomuldshund?

En bomuldshund siger ikke meget, men den kan gø fra tid til anden. Det er dog (ofte) en forholdsvis udadvendt, social, velbalanceret og tillidsfuld hunderace af natur, der sjældent gør. Bomuldshunden har ofte et udadvendt og velafbalanceret væsen.

Hvad er en bomuldshund?

En bomuldshund er en aktiv, social og skøn hunderace, der oprindeligt stammer fra Madagaskar. Racens oprindelige navn er Coton de Tulear, men på grund af den bløde og hvide pels, går den oftest under navnet bomuldshund.

Er en malteser en bomuldshunde?

Nej, bomuldshunden er en slægtning til racer såsom Bichon, Frise, Malteser og Havanese.

Vil du se flere af vores test og anmeldelser?
Gør elskerdyr.buzz til en foretrukken kilde på Google, så dukker flere af vores test og anmeldelser op, når du søger. Det tager kun 10 sekunder.

Tilføj som foretrukken kilde

Spørgsmål? Skriv en kommentar

Hvis du har spørgsmål til artiklen, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret.

Kommentarer

Skriv en kommentar eller et spørgsmål...
F
Freja Elise Jacobsen
Hejsa
Min kæreste og jeg skal anskaffe os et tredje familiemedlem og overvejer kraftigt en Coton de Tulear. Det er en velovervejet beslutning, og vi er begge vokset op med hund.
Hvordan er en Coton de Tulear i en lejlighed? Vi bor på 91m2 og med adgang til en altan og en have. På sigt vil vi gerne flytte i hus, men for nu bor vi i lejlighed. Hjemmesiderne siger noget forskelligt mht alene hjemme træning og gøen. Kan du gøre os klogere på disse områder?
Mvh Freja Jacobsen
E
Ekspert
Hej Freja

Hunden Coton de Tulear fungerer som regel rigtig fint i lejlighed - også på jeres størrelse. Det er en selskabshund, som ikke kræver ekstrem motion, men den trives dog bedst med daglige gåture og mental aktivering.

Alene hjemme kan sagtens læres, men racen er tæt knyttet til sine mennesker, så gradvis træning fra start er vigtig. Med rolig og konsekvent træning går det typisk godt.

Gøen kan forekomme, især ved lyde, men det er sjældent et stort problem, hvis man arbejder med ro og tryghed tidligt.

Alt i alt en hunderace, der ofte passer rigtig godt til lejlighedsliv, hvis man er indstillet på at bruge lidt tid på træning i starten.
B
Birthe Cech
Må man godt klippe en bomuldshund helt i bund
E
Ekspert
Det er ikke anbefalet af klippe sin bomuldshund helt i bund, medmindre det er nødvendigt af sundhedsmæssige årsager, som eksempelvis i tilfælde af filtret pels eller problemer med huden.

Bomuldshunde har en lang, tæt pels, og deres pels kræver regelmæssig pleje for at undgå sammenfiltringer og knuder.

Klippes bomuldshundens pels for kort, kan det give hunden problemer med temperaturregulering og solbeskyttelse, da pelsen fungerer som en naturlig barriere mod både kulde, varme og sol. Desuden kan det være svært for pelsen at vokse tilbage på en sund måde, hvis den klippes for kort.

Er du i tvivl om hvordan din hund skal klippes, vil jeg næsten hellere anbefale dig, at du tager forbi en professionel hundefrisør. Hundefrisøren kan vejlede dig i klipning af netop din bomuldshund.
W
William
Hvornår kan en bomuld få unger
E
Ekspert
Bomuldshunden kan få hvalpe fra den er 6 - 10 måneder gammel.
Skriv en kommentar eller et spørgsmål...
Artikel bedømmelse:
4.8 af 5 stjerner (26 stemmer)