Må man tage sin hund med på stranden? (Regler + pakkeliste)

Opdateret den
Må man tage sin hund med på stranden? (Regler + pakkeliste)
Er du glad for gåture på stranden og har du samtidig hund. Så skal du slå to fluer med et smæk, for din hund vil elske jeres fælles strandture. Læs alt om reglerne for hunde på de danske strande og hvad der er vigtigt at have med på turen, så i begge kan nyde det i fulde drag.

Må man tage sin hund med på stranden?

Man må gerne tage sin hund med på stranden, men man skal kende reglerne. Din hund skal bl.a. være i snor i perioden 1. april - 30. september og den må ikke være med på strande med blåt flag, der udgør 3 % af de danske strande.

Vil du se flere af vores test og anmeldelser?
Gør elskerdyr.buzz til en foretrukken kilde på Google, så dukker flere af vores test og anmeldelser op, når du søger. Det tager kun 10 sekunder.

Tilføj som foretrukken kilde

Vil du se flere af vores test og anmeldelser?
Gør elskerdyr.buzz til en foretrukken kilde på Google, så dukker flere af vores test og anmeldelser op, når du søger. Det tager kun 10 sekunder.

Tilføj som foretrukken kilde

Må du have din hund med på alle strande i Danmark?

Der findes faktisk strandregler for hunde, når du tager din hund med på stranden. De gældende regler er:

I sommerhalvåret fra 1. april - 30. september skal din hund være i snor på stranden.

På hele 97 % af de danske strande er det tilladt at opholde dig og bade med din hund.

På kun 3 % af de danske strande er der opsat blåt flag, der betyder, at hunde ikke er tilladt.

Ellers er de samme regler gældende for hunde på stranden, som for hunde andre steder.

Førerhunde og arbejdshunde må gerne komme på strande med blåt flag.

En strandtur kan stimulere din hund på helt nye måder

En god strandtur kan stimulere mange af din hunds sanser, som måske ikke bliver rørt så meget derhjemme.

Lugten af hav og fisk vil umiddelbart aktivere din hunds lugtesans og du vil se, at den står og vejrer med snuden, for at fange alle de nye lugte. Sandet indbyder til en god gang gravearbejde og her vil den støde på endnu flere spændende lugte.

På stranden er der god plads til at kaste pinde eller bolde, som hunden kan hente igen. Hvis din hund også er en vandhund - og det er langt de fleste hunde - kan en tur i vandet både give god motion og masser af sjov.

Er din hund en rigtig graver, så husk at dække hullerne til igen, så ingen kommer til skade.

God planlægning giver den bedste oplevelse for din hund

Når du bestemmer dig til at tage en tur på stranden med din hund, er det bedst at være forberedt og planlægge turen, så I ikke kommer afsted uden for eksempel vand eller hundeposer.

Du skal nok også lige tjekke vejrudsigten, så du ved hvilken slags vejr der venter jer. Undgå de helt varme sommerdage, hvor stranden også tit er fyldt med solhungrende mennesker - vent i hvert fald til sidst på dagen, hvor der er knapt så varmt og heller ikke så mange mennesker.

Silende regn eller stærk kulde er heller ikke godt, hvis I vil nyde jeres fælles strandtur. Både regn og kulde køler jer hurtigt ned, så forbered dig på, at turen i hvert fald ikke bliver helt så lang i den slags vejr.

Besøg på stranden kan ske på alle tidspunkter af året

Der er stor forskel på en sommertur på stranden og en vintertur på stranden. Om sommeren må din hund ikke løbe løs på stranden og der er ofte fyldt af mennesker på stranden.

Derfor kan en sommertur til stranden blive en succes for jer begge, hvis den sker om morgenen eller om aftenen.

I vinterhalvåret må din hund løbe løs på stranden og i denne periode er der heller ikke så mange mennesker, som om sommeren. Til gengæld er der ofte flere hunde på stranden. Du skal selvfølgelig sørge for, at du kan kalde din hund til dig og ellers er fredelig sammen med andre hunde.

Hvis sandet er for varmt for dine fødder, er det også for varmt for din hunds poter. Ting du skal undgå, når du tager på stranden med din hund

Der er nogle ting som du skal gå langt uden om, når du er på strandtur med din bedste ven. Nogle er at finde på stranden eller i vandet, mens nogle handler om uhensigtsmæssigt udstyr til din hund.

Undgå

Flexlinen - Lad flexlinen blive i bilen eller derhjemme. Flexlinen kan nemlig give nogle slemme snitsår, hvis du selv, din hund eller andre på stranden, rammes af en udstrakt flexline.

Alger i vandet - Lad ikke din hund gå i vandet, hvis der er blågrønne alger i det. De kan nemlig være ekstremt farlige for din hund. Er skaden sket, skal du besøge dyrlægen straks.

Sæler og sælunger på land - Er der sæler og / eller sælunger på stranden, skal du ikke lade din hund løbe uden snor. Faktisk er det bedst at finde et helt andet sted på stranden, for ikke at forstyrre eller stresse sælerne. Sælerne vækker også et helt naturligt jægerinstinkt i din hund, der ikke er så godt i en sådan situation.

Brandmænd i vandet og på stranden - Selvom din hund er godt beskyttet af sin pels, kan den stadig blive brændt af både brandmænd i vandet og også dem, der ligger på stranden. Det kan gå specielt værst ud over snude, poter og mave.

At din hund drikker saltvand - For meget saltvand kan desværre give din hund diarré og dårlig mave. Giv den derfor postevand inden den bader.

Undgå strandture på dage med ekstrem varme eller ekstrem kulde - de bliver sjældent hyggelige.

Pakkelisten er alfa og omega for en god strandtur for jer begge og for strandens andre gæster

Når du og din hund skal på strandtur, skal du pakke

  • Frisk vand til din hund - gerne i rigelige mængder, specielt om sommeren./li>
  • Hundeposer - så du kan samle op efter din hund som du plejer.
  • Parasol eller solsejl - så din hund kan finde skygge under de lange sommerbesøg.
  • Nogle gamle håndklæder - til at tørre din hund med efter en tur i bølgen blå.
  • Hundehalsbånd med hundetegn - hvis din hund skulle løbe væk.
  • Tørkost - hvis I er væk i mange timer, kan din hund godt blive sulten.
  • Godbidder - hvis du får brug for at kalde din hund til dig.
  • Hundesnor - hav den på dig, så du altid kan sætte din hund i snor hvis der er behov.

Så er du og din firbenede ven klar til en skøn og dejlig tur på stranden.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Skal min hund være i snor på stranden?

Din hund skal være i snor på de danske strande i perioden 1. april - 30. september.

Må min hund bade i havet?

Din hund må gerne bade i havet, så længe det ikke foregår på en strand med blåt flag.

Må man tage sin hund med på stranden?

Man må gerne tage sin hund med på stranden, men man skal kende reglerne. Din hund skal bl.a. være i snor i perioden 1. april - 30. september og den må ikke være med på strande med blåt flag, der udgør 3 % af de danske strande.

Må jeg tage min hund med på strande med blåt flag?

Du må ikke tage din hund med på strande med blåt flag, hvis der er tale om et kæledyr. Er der derimod tale om en førerhund eller arbejdshund, så må hunden gerne komme med på strande med det blå flag.

Hvor mange hundevenlige strande findes der i Danmark?

97 % af de danske strande er hundevenlige, da de ikke har det blå flag. Du må derfor tage din hund med på 97 % af de danske strande, men må undvære din firbenede ven på de sidste 3 %. Er der derimod tale om en fører- eller arbejdshund, så må den tages med på alle strande i Danmark.

Vil du se flere af vores test og anmeldelser?
Gør elskerdyr.buzz til en foretrukken kilde på Google, så dukker flere af vores test og anmeldelser op, når du søger. Det tager kun 10 sekunder.

Tilføj som foretrukken kilde

Spørgsmål? Skriv en kommentar

Hvis du har spørgsmål til artiklen, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret.

Kommentarer

Skriv en kommentar eller et spørgsmål...
J
Jesper Bothe
Hej,
Vi har en strand på Ærø (Eriks Hale ) hvor vi har strandhuse på stranden, desuden er der er blåt flag samt skilte at "hunde skal være i snor" opsat af kommunen
Desværre kommer den samme hundeejer hver dag med sin hund, nogle gange flere gange om dagen, det er en større hund og den er meget vild og løber ind imellem strandhusene, til stor gene for alle inkl. de små børn der opholder sig der.

Vi har mange gange bedt hundeejeren om at holde den i snor, uden held desværre.

Hvad er der af klagemuligheder og til hvem når den samme hundeejer hver dag ikke overholder reglerne ?
E
Ekspert
Det lyder jo bestemt ikke optimalt, og hvor er det dog trist og høre, at dialogen I har forsøgt med hundens ejer ikke har båret frugt. Jeg husker det sådan, at det altid er muligt at indgive en klage til politiet, hvis man synes en hund forstyrrer for meget. Jeg kan desværre ikke give dig eksempler på hvordan det håndhæves, men jeg håber inderligt, at de vil tage din anmeldelse seriøst, og få fulgt op på problematikken med den løsgående hund på stranden. God sommer.
B
Birgit Stefansen
God og relevant info. Kort og præcist formuleret.
E
Ekspert
Hej Birgit

Tak for dine rosende ord til min artikel omkring hunde på stranden.

Vh Ernst
Skriv en kommentar eller et spørgsmål...
Artikel bedømmelse:
4.7 af 5 stjerner (20 stemmer)