4 Bedste Hundefløjter i 2026
Hvordan vælger du den rigtige ?
Med den bedste hundefløjte har du et rigtig godt værktøj, når du skal træne indkald med din hund. Indkaldstræning er super vigtigt, da det giver dig kontrol over din hund. Og har du kontrol over din hund, så har i mulighed for langt flere oplevelser sammen.
De høje præcise lyde i hundefløjten er både let genkendelige for hunden og de kan opfanges over lange afstande, afhængig af hvilken hundefløjte du vælger. Husk din hundefløjte skal gerne holde hele hundens liv - så vælg med omhu.
Jeg har her samlet et udvalg af de absolut bedste hundefløjter på markedet. Det er et udvalg af henholdsvis plast, metal og ben hundefløjter som er de foretrukne materialer til hundefløjter. Læs med videre og gør dit valg mellem kvalitetsprodukter.
3 ting vi bl.a. lagde vægt på da vi udvalgte de bedste hundefløjter
- Materialevalg - Når du skal købe hundefløjte, så kan du overordnet vælge mellem 3 forskellige materialer, nemlig plastik, metal og ben. Plast- og metal fløjter er støbt og kan genskabes nøjagtigt, hvorimod ben giver en helt unik lyd, som der ikke findes to af.
- Hertz - Du kan som regel vælge om din hundefløjte skal være velegnet til indkald på kort eller lang afstand. Bruger du din hund på jagt, er en hundefløjte, der er beregnet til indkald på lang afstand optimalt. Er der tale om indkald på kort afstand, bør du vælge en fløjte til indkald på kort afstand, da lyden ellers er for voldsom for hundens øre.
- Vælg en hundefløjte med snor - Du bør vælge en hundefløjte med lædersnor eller lignende, så du kan have hundefløjten om halsen. På den måde taber du den ikke ud af en lomme eller lignende.
Vil du se flere af vores test og anmeldelser?
Gør elskerdyr.buzz til en foretrukken kilde på Google, så dukker flere af vores test og anmeldelser op, når du søger. Det tager kun 10 sekunder.
Bedste hundefløjte i bøffelhorn med pift og trille
Sammenlign priser
Fordele
- Fremstillet i bøffelhorn
- Med to toner (pift og trille)
- Ideelt til træning og jagt
- Findes i flere størrelser
Hvad gør den bedst?
Hundefløjte fra Trixie er en dobbelttone træningsfløjte fremstillet af ægte naturligt bøffelhorn med en klar lyd, der rækker over lange afstande.Trixie TX2254 hundefløjte giver to forskellige lyde: en standardfløjte og en trilleton,...
Læs mere hos ProshopDagens bedste pris på Trixie har vi fundet hos Proshop, som sælger den til 64 kr.
Bedste hundefløjte med solid & meget høj tone
Sammenlign priser
Fordele
- Nem at blæse i
- Giver en solid & meget høj tone
- Højest frekvens af ACME plastik hundefløjter
Hvad gør den bedst?
ACME er den perfekte fløjte til jagthunden. Denne hundefløjte er lavet i plast, hvilket sikrer en meget præcis lyd. Fløjten findes i to forskellige varianter: 210,5 Denne fløjte er nem at blæse i og laver en meget solid og ekstra høj...
Læs mere hos GilpaDagens bedste pris på Acme 210,5 har vi fundet hos Gilpa, som sælger den til 95 kr.
Bedste hundefløjte med høj solid tone
Sammenlign priser
Fordele
- Nem at blæse i
- Giver en høj solid tone
Hvad gør den bedst?
ACME er blandt de mest populære hundefløjter og har været på markedet helt tilbage til 1875! De holder tonen, selv når de bliver rigtig gamle. Mister du din fløjte, kan du få en med nøjagtig samme tone.
Læs mere hos GilpaDagens bedste pris på Acme 211,5 har vi fundet hos Gilpa, som sælger den til 95 kr.
Sammenlign priser
Fordele
- Den ultimative hundetræningsfløjte
- Lyden rækker op til 1,5 km
- Til alle hunderacer
- Man indstiller selv slaghastighed, blæselyd og -tone
- Meget stille fløjte for menneske øret, men høj for hunden
- Lavet i massiv messing
Hvad gør den bedst?
Lydløs hundefløjte fra Acme i metal. Kan bruges til alle racer og til alle formål. Velegnet til alle hunde, god til distance- mellem- og tæt arbejde. Den ultimative hundefløjte der giver dig mulighed for at vælge og lave din egen...
Læs mere hos Østjysk Hunting & OutdoorDagens bedste pris på Acme Nickel Plated Silent Dog Whistle - Model 535 har vi fundet hos Østjysk Hunting & Outdoor, som sælger den til 239 kr.
Vil du se flere af vores test og anmeldelser?
Gør elskerdyr.buzz til en foretrukken kilde på Google, så dukker flere af vores test og anmeldelser op, når du søger. Det tager kun 10 sekunder.
En hundefløjte er et godt indkaldsværktøj
Hvis du er heldig at kunne lufte din hund i områder, hvor den lovligt må løbe frit, så er det vigtigt, at du har et godt indkald på din hund.
Faktisk bør du aldrig lufte din hund uden snor i andet end indhegnede hundeskove, hvis du ikke har fuldstændig kontrol over indholdet på hunden.
Det er vigtigt at begynde at træne indkald, så snart du får hunden, får du hunden som hvalp er indkaldstræning langt lettere, men du kan sagtens lære en voksen hund at lystre, når du kalder, hvis du for eksempel har fået en internathund eller på anden måde overtaget en utrænet hund.
En hundefløjte er det bedste værktøj du kan få, når du skal træne indkald med din hund, det har nemlig en lang række fordele, som langt opvejer de ting din stemme kan.
Din stemme og stemmeføring er ellers altafgørende, når det kommer til træningen af hunden. Du bruger jo stemmen, både når du roser hunden og når du giver en forskellige kommandoer som sit, dæk, gå pænt osv.
Din stemme er altså alletiders til nær-trænings situationer, hvor du er inde for hørevidde af hunden. Men hunden skal ikke løbe særlig langt væk, før du skal råbe rigtig højt for at den skal høre dig og er der vind, så fortaber din stemme sig endnu hurtigere.
Lærer du din hund indkald med en hundefløjte, så kan du let fange din hunds opmærksomhed, selv når den løber et godt stykke fra dig. Du er heller ikke på samme måde udfordret af vejr og vind, da de høje frekvenser let kan høres af hunden alligevel.
Ved at lære hunden også at lystre ved hjælp af en hundefløjte så undgår du også at være ham eller hende som står og skriger halsen tør efter sin hund. Det kan også gøre dig langt mere populær både i kvarteret og i hundeskoven eller på jagten.
Brug ALDRIG hundefløjten som straf
Du skal virkelig behandle hundefløjten og det den kan med respekt - og det glemmer mange, fordi lyden fra hundefløjten kun lyder som en hvislen i vores øre.
Men faktisk så kan højfrekvent lyde, hvis de er høje nok, få din hund til at løbe hvinende og klynkende væk og have den absolut modsatte virkning. Lydbølgerne gør nemlig ondt i hunden øre, hvis de er for høje eller holdes for længe.
Derfor bør du også altså sørge for at købe en hundefløjte, hvor hertz ikke overstiger det anbefalede niveau på mellem 23 til 54 kHz. Du bør også overveje om fløjten skal bruges til nær-indkald eller indkald på lang afstand. En hundefløjte på 54 kHz er nemlig for voldsom, hvis du bruger hundefløjten til nær-træning.
En frekvens på over 25kHz begynder at genere din hunds øre, hvis tonen holdes for længe. Det er også værd at tænke over, når du fløjter efter din hund.
En hundefløjte er altså et værdifuld redskab, hvis du forstår at anvende det korrekt, men den forkerte hundefløjte eller brug af hundefløjten kan have en skadelig indvirkning på din hund.
Køb 2 ens hundefløjter hvis i er flere der lufter hunden. På den måde kan i have en hver og kommer derfor aldrig afsted uden.
Sådan vælger du den bedste hundefløjte til DIN hund
Hvis du ikke har anvendt hundefløjte som en del af hundetræningen før, så gør du ret i at læse med her. Det er nemlig ikke lige meget hvilken hundefløjte du vælger.
Din hunds race kan have betydning for dens hørelse
Hvilken frekvens den bedste hundefløjte til din skal have afhænger blandt andet af hvilken race din hund er. Hunde med opadstående ører som en Schäfer eller en Podengo hører ekstremt godt hvorimod hunde med tunge hængeører som en Cocker Spaniel hører noget dårligere.
Hvilket materiale skal hundefløjten være lavet af?
Når du skal købe en hundefløjte, så kan du overordnet set vælge mellem 3 materialer, nemlig plastik, metal eller ben.
Materialevalget har selvfølgelig betydning for hundefløjtens udseende, men det har også betydning for lyden af hundefløjten, eller rettere sagt muligheden for nøjagtigt at kopiere lyden til en hel serie af hundefløjter.
Det er derfor en god idé at opveje fordele og ulemper ved henholdsvis plastik, metal eller ben.
Hundefløjte lavet af plastik
En hundefløjte af plastik fås i rigtig mange forskellige farver og det er samtidig en prisvenlig hundefløjte. De fleste plastik hundefløjter er lavet af støbt plast. Det har den store fordel, at det er let at lave lyden identisk i hele produktionen af den samme model hundefløjte.
Hundefløjter i plastik har dog også den ulempe, at de relativt let går i stykker, hvis de bliver tabt på et hård underlag. Derudover bliver plastikken også utrolig kold om vinteren og kan være ubehagelig mod læberne.
Fordele
- Støbt fløjte der laver identisk lyd i hele serien
- Mange farver og design
- Prisvenlig
Ulemper
- Går relativt let i stykker hvis den tabes på hårdt underlag
- Plastikken bliver meget kold om vinteren
Hundefløjte lavet af metal
En hundefløjte, der er lavet i metal, er uden tvivl den mest robuste hundefløjte, du kan få. Den kan klare langt flere knubs end både plast- og ben hundefløjter.
Hvis du vælger en hundefløjte, der er lavet i støbt metal, så har det den fordel, at lyden vil være stort set identisk i hele serien af hundefløjter. Det er en fordel, hvis du er nødt til at erstatte en mistet fløjte eller hvis du ønsker at købe 2.
Der er dog også én stor ulempe ved en hundefløjte i metal og det er at den er pokkers kold at røre ved i alle de kolde måneder. Forestil dig at sætte en fløjte i metal til læberne en frostdag.
Fordele
- Den mest robuste hundefløjte
- Støbt fløjte der laver identisk lyd i hele serien
Ulemper
- Metallet bliver utrolig koldt om vinteren
Hundefløjte i ben
En hundefløjte i ben er nok den smukkeste af alle hundefløjterne. Og fordi fløjterne er lavet af et naturmateriale, så er der ikke to hundefløjter i ben, der er fuldstændig ens. Hverken når det kommer til aftegningerne i ben-materialet men heller ikke, når det kommer til udformningen.
En hundefløjte i ben er jo ikke støbt og derfor kan der være små unøjagtigheder i fløjterne. Det har den betydning, at du ikke kan være sikker på at to hundefløjter i ben i samme serie har nøjagtig den samme lyd.
Det er selvfølgelig kun et problem hvis du ønsker at udskifte hundefløjten eller køber en ekstra.
Fordele
- Den smukkeste og mest unikke hundefløjte på markedet
- Unik lyd for hver hundefløjte
Ulemper
- Der findes ikke to hundefløjter i ben der har nøjagtig den samme lyd
- En hundefløjte i ben kan gå i stykker hvis den tabes på et hårdt underlag
Hundefløjte til kort eller lang afstand?
Når du vælger hundefløjte så kan du vælge mellem forskellige frekvenser. Der er nemlig hundefløjter som særligt egner sig til nær-indkald og der er hundefløjter der specielt egner sig til indkald på lang afstand.
Indkald på kort afstand er for eksempel når hunden bliver luftet på et mindre friområde. Indkald på lang afstand kunne for eksempel være i jagt situationer hvor hunden er sendt ud for at retrieve et bytte eller hvis hunden bliver brugt til at drive.
Fordi hundens øre er så lydfølsomme som de er, så er det vigtigt at du vælger en hundefløjte som har en frekvens der passer til den form for indkald du oftest foretager. Endelig er der også hundefløjter som kan veksle mellem de to.
Hvor mange Hertz skal hundefløjten optimalt have?
De fleste ved godt at hunde kan høre langt bedre end mennesker. Men faktum er, at det er en underdrivelse. De kan faktisk høre toner som vores øre slet ikke er i stand til at opfange. Derfor kan den hundefløjte der i dine ører lyder som en svag hvislen lyde gennemborende højt for din hund.
De fleste hundefløjter ligger inden for en interval på 23 til 54 kHz, det er over det område der kan opfanges af det menneskelige øre som maksimalt kan opfange lyd på op til 20 kHz.
Din hundefløjte skal holde hele hundens liv
Der er alt mulig grund til at udvælge din hundefløjte med omhu. Den skal nemlig gerne kunne holde et helt hundeliv.
Der er ikke to modeller hundefløjter der lyder ens, heller ikke selvom de gør det for det menneskelige øre. Når du bruger hundefløjten som hundens indkaldstegn, så lærer hunden hurtigt din hundefløjtes unikke fløjt. Du er derfor på den, hvis du pludselig mister din fløjte.
Selvfølgelig kan hunden lære en ny lyd at kende, men det kræver ny indlæring. Der er derfor alt mulig grund til at passe så godt på din hundefløjte, som du overhovedet kan. Det kan du gøre ved bære hundefløjten i en snor omkring halsen eller fæstnet til din jakke eller lignende.
Du kan også dobbelt gardere dig ved at købe 2 ens hundefløjter til at starte med og have den ene liggende i skuffen til, hvis uheldet er ude. Det har jeg selv og der har den ligget i 7 år nu. Nogen vil måske synes det er spild af penge - jeg synes, det er en dejlig tanke, at jeg ikke skal bruge tid på at lære min hund en ny fløjte at kende, hvis uheldet skulle være ude at jeg taber den, jeg har i brug nu.
Hvorfor ikke bare pifte efter hunden?
Det kan måske synes overflødigt at anskaffe dig en hundefløjte og træne hunden i at adlyde den, hvis du selv kan fløjte eller pifte. Men undersøgelser har faktisk vist, at det er betydeligt sværere at fløjte eller pifte, hvis du fryser meget, hvis dine læber er tørre eller sprukne eller hvis du er i en stresset situation. Lyden skifter også klang hvilket kan forvirre din hund. Derfor bør du undgå at være afhængig af bare én indkaldsmetode.
Det giver god mening at bruge dit eget fløjt eller pift som en del af hundens indkald. Dit eget fløjt eller pift er nemlig unikt og let genkendeligt for hunden, men du gør både din hund og dig selv en tjeneste ved også at bruge en hundefløjte som en del af indkaldstræningen.
En anden fordel ved at bruge en hundefløjte frem for et pift er hensyn til dine medmennesker. Det kan være belastende om omverdenen at lægge øre til, hvis du bruger meget tid på at træne din hund. Der er hundefløjten mindre belastende for menneskeøret.
Vidste du, at din hund kan høre svingninger helt op til 60.000 hz hvorimod mennesker kun kan høre svinger op til maksimalt 20.000 hz. Der er altså ikke noget at sige til, at hunden kan høre køleskabet blive åbnet fra den anden ende af huset.
Sådan bruger du en hundefløjte til at træne indkald
En hundefløjte er et super godt redskab, når du skal træne indkald med din hund. Fordelen ved hundefløjten er, at det er en meget præcis og eksakt lyd som din hund let kan genkende, fordi lyden altid er den samme. Af samme grund er det vigtigt, at du altid anvender den samme hundefløjte som du plejer.
Når du skal lave indkald med en hundefløjte, så gælder det ikke om at blæse igennem i fløjten, men i stedet lave jævnt pust i fløjten. Du behøver ikke være bange for at hunden ikke kan høre det.
Det er også vigtigt at du husker at du kun skal fløjte én gang. Kommer hunden ikke, så skal du vente lidt, før du prøver igen. Ellers lærer du bare hunden, at den ikke behøver komme straks du fløjter.
Fløjt indkald og beløn
Når du fløjter og hunden kommer imod dig, så er det vigtigt, at du straks roser den, mens den løber imod dig og at du giver den en belønning, så snart den er så tæt på dig, at du kan røre den.
Det er en god idé lige at tage fat i halsbåndet på hunden, inden du giver den belønningen. Så vænner den sig til at du rører halsbåndet, inden den får en godbid eller lignende. Det gør det meget lettere, når hunden skal i snor igen efter den har løbet løs. Belønningen kan være alt fra en godbid, et stykke legetøj til rosende ord og klap.
Når du har styr på indkaldet kan du træne videre med at få hunden til at indtage plads-position ved din venstre side når den returnere fra indkald.
Start træningen inden for
Du lærer ikke din hund indkald fra den ene dag til den anden. Det kræver tålmodighed og repetition.
Det kan være en god idé at starte træningen indenfor, hvor hunden ikke så let bliver distraheret af andre hunde eller hændelser. Når du er der i den indendørs træning, at hunden kommer 9 ud af 10 gange, når du fløjter indkald, så har i bestået første niveau og er klar til at tage træningen udendørs.
Start udendørs indkalds træningen i rolige omgivelser
Når du tager indkaldstræningen udendørs, så skal du vælge et område med så få forstyrrelser som muligt.
Se om du kan finde et sted hvor andre ikke lufter deres hunde og hvor der ikke er anden aktivitet, der kan distrahere din hund fra træningen. Lav indkald med et enkelt fløjt som du har gjort indendørs og husk at rose din hund HVER gang den returnere. Det er alfa omega, at din hund er forbinder det med noget positivt, når den returnere til dig.
Forbered dig på at træningen går lidt baglæns igen når i starter op udendørs. Det er helt naturligt og i skal nok bevæge jer fremad igen i løbet af ingen tid, hvis du er konsekvent med træningen.
Lad din hund tage eksamen i indkald i en hundepark eller hundeskov
Det gælder om gradvist at træne indkald med din hund i situationer, der byder på flere og flere distraktioner for din hund. Men du skal gå stille og roligt frem.
Når du har styr på indkald i rolige omgivelser udendørs, så begynd at præsentere hunden for situationer, hvor den for eksempel ser andre hunde eller fodboldspillende børn og få succes med indkald der.
Du ved, at du har fuldstændig styr på indholdet på din hund, når du kan kalde din hund til dig, når den er i leg eller på jagt, altså tidspunkter hvor hunden begrænser sig selv ved at vende tilbage til dig, når du fløjter.
Det kræver meget træning at nå dertil, hvor du har fuld kontrol over din hund. Men som hundeejer er det din pligt at lægge masser af iver i træningen. Både af hensyn til dig selv, din hund og omverdenen.
Har du fundet din favorit hundefløjte?
Så er vi ved at være ved vejs ende og jeg håber, du har lært en masse om, hvad du skal være opmærksom på, når du skal købe den næste hundefløjte. Især vigtigheden af, at du skal bruge den samme hundefløjte til hunden i hele dens hundeliv.
Hundefløjterne jeg har præsenteret dig for her, er alle i en super god kvalitet og selvfølgelig indenfor de anbefalede frekvenser. I udvalget finder du både fløjter, der passer til indkald på lang afstand og indkald på kort afstand.
Skulle du have spørgsmål til en af hundefløjterne, som jeg ikke har fået besvaret her, så skal du blot følge linket videre til forhandleren. På forhandlerens side kan du finde udspecificerede produktinformationer og det er også der, du kan foretage dit valg.
Jeg vil ønske dig rigtig god fornøjelse med indkaldstræningen. Husk masser af ros og belønning, så skal du nok få styr på det i en fart.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Hvordan bruger man en hundefløjte?
Man bruger en hundefløjte ved at puste i fløjten, der giver en høj lyd, som hunden kan høre. Din hund vil med tiden lære at returnere til dig på dette kald.
Hvilken hundefløjte skal jeg vælge?
Du skal vælge en hundefløjte med en ren høj tone, som får din hund til at retrievere. Har du en ældre eller hørehæmmet hund, så bør du vælge en med en hundefløjte med ekstra høj frekvens.
Hvad er en hundefløjte?
En hundefløjte er en fløjte til huden, der giver hundeejeren let kontrol over sin hund. Med en hundefløjte skåner man sit stemmebånd for at måtte råbe sin hud op, hvis den bevæger sig for langt væk. En hundefløjte giver en høj lyd, som hunde kan høre.
Hundefløjte vs stemme & opråb, hvad er bedst til at tilkalde sin hund?
Den bedste måde at tilkalde sin hund på er med en hundefløjte. Lyden er unik, og hunden kan derfor ikke forveksle den med andre signaler og lyde. Lyden er altid positiv, da man ikke kan lave et vredt fløjt, som med en stemme. Man sparer på stemmebåndet.
Vil du se flere af vores test og anmeldelser?
Gør elskerdyr.buzz til en foretrukken kilde på Google, så dukker flere af vores test og anmeldelser op, når du søger. Det tager kun 10 sekunder.
|
Trixie
|
Acme 210,5
|
Acme 211,5
|
Acme Nickel Plated Silent Dog Whistle - Model 535
|
|
|---|---|---|---|---|
| Bedste pris i dag: | Køb til 64 kr. | Køb til 95 kr. | Køb til 95 kr. | Køb til 239 kr. |
Udgåede produkter
I vores stræben efter, at kunne give de bedste produktanbefalinger overhovedet, er vi selvsagt forbi mange forskellige produkter, førend de bedste bliver udvalgt til vores lister.
Vi undersøger løbende markedet og må desværre også sande, at nogle af de bedste udgår. Vi har bl.a. tidligere set på og anbefalet Acme Double Dog Whistle - Model 640 hundefløjte , Hundefløjte Trille-Tone hundefløjte og Mypets højfrekvent lydløs fløjte .
Sådan udvælger vi produkter hos ElskerDyr
Vores produktsammenligning starter med en større gennemgang af markedet i produktets kategori. Vi udvælger produkter - hvoraf enkelte testes og anmeldes.
Sådan fungerer det:
- Eksperten udvælger på egen hånd de, ud fra egne kriterer og præferencer, bedste produkter i hver kategori
- ElskerDyr både køber produkter, ligesom dig, og får tilsendt produkter fra samarbejdspartnere. Disse har eksperterne også til rådighed.
- Ekspertens anbefalinger er et udtryk for dennes egne holdninger, overvejelser og kendskab til produkttypen
- Eksperten rangerer herefter på egen hånd de udvalgte produkter
Vi mener, at verdens bedste produktanbefalinger er dem, der hjælper dig med at vælge de rigtige produkter til dine specifikke behov, budget og interesser.
Spørgsmål? Skriv en kommentar
Hvis du har spørgsmål til artiklen eller de udvalgte hundefløjter, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret.
Kommentarer
Jeg har overvejet at købe en hundefløjte, så jeg kan få min chihuahuas opmærksomhed når vi er ude..
Hun er gammel, og derfor blevet lidt MEGET smådøv.
Hun kan ikke hører når jeg kalder, men hvis jeg klapper nogenlunde tæt på hende, eller højt, reagerer hun.
Hun bliver dog nogle gange lidt forskrækket, og det nager mig en smule 😬
Kan jeg bruge en fløjte, og hvis ja... Skal frekvensen så være højere når nu hun hører meget lidt?
Generelt set kan man sige, at hunde hører bedst i området 4.000 til 20.000 Hz, hvor vi mennesker topper omkring 2.000 til 4.000 Hz. Ældre hunde mister typisk hørelsen i det høje frekvensområde først, men nogle hunde kan stadig høre specifikke tonelejer, især hvis de er kraftige nok.
Jeg vil anbefale dig og se efter en justerbar hundefløjte. På disse kan man selv justere lydfrekvensen med en skrue eller på et lille hjul.
Herefter må det være at prøve sig frem. Test forskellige frekvenser i rolige omgivelser. Jeg ville starte med en lav frekvens og gradvist øge den, mens jeg observerede om hun reagerede med eksempelvis bevægelse med ører eller hoved eller logren med halen.
Undgå meget skarpe og høje lyde/frekvenser til at begynde med, da du netop nævner, at hun kan blive forskrækket.
Og husk at træne hende til fløjtelyden ved at belønne med godbidder, når hun reagerer - også selvom det måske bare er en lille reaktion.
Det vil jeg prøve med det samme..