5 Bedste Neglefile Til Hunde i 2026
Jeg har både hund og kat og har altid haft dyr og skulle jeg et smut forbi hundesalonen eller dyrlægen hver gang det er tid til at klippe negle (kløer), så ville jeg være ruineret for længst.
Gennem årene har jeg derfor haft mange både neglesakse og neglefile til hund i hænderne og jeg må konstatere, at der er en verden til forskel, når det kommer til kvalitet og ikke mindst brugervenlighed.
Nogle neglefile til hund er lavet i så dårligt materiale, at der praktisk talt er tale om engangsprodukter (overdrivelse fremmer forståelsen!), andre larmer eller vibrere helt vildt, så kæledyret bliver skræmt fra vid og sans og så er der hele gruppen af neglefile til hund som bare ikke er brugervenlige.
Jeg har langt om længe fundet min personlige favorit, nemlig en elektrisk neglefil til kæledyr som har 2 sprækker til slibning af klør af forskellig størrelse. Den passer perfekt til mine behov, da der er stor forskel på størrelsen på min hund og kats klør.
I min jagt på en neglefil til hund og kat har jeg undersøgt rigtig mange neglefile til kæledyr, både manuelle og elektriske. De absolut bedste har jeg samlet her.
De listede neglefile til kæledyr er ikke kun mine personlige favoritter. Listen bygger på kollegers-, families- og venner erfaringer, men også på de mange mange produktanmeldelser jeg har læst fra både brugere, dyrlæger og andre eksperter.
Vil du se flere af vores test og anmeldelser?
Gør elskerdyr.buzz til en foretrukken kilde på Google, så dukker flere af vores test og anmeldelser op, når du søger. Det tager kun 10 sekunder.
Bedste genopladelige negleklipper til hund og kat med lav vibration
Dagens bedste pris
Fordele
- Genopladelig og trådløs negleklipper til hund og kat
- Sikker og smertefri neglefil med lav vibration og støjniveau, under 60 dB
- Forsynet med tykt diamant-trimmerhoved for optimal præcision
- Praktisk alternativ til en manuel klosaks og neglesaks til hund og kat
- Negleklipperen har to hastigheder - giver dig øget kontrol
- Med 3 negle-porte - velegnet til alle hunde- og katteracer
Hvad gør den bedst?
Animigo Nail Grinder neglefil til hund & kat er en genopladelig, trådløs negleklipper, der gør det nemt og sikkert at trimme dit kæledyrs kløer. Med en lydløs motor og lav vibration sikrer den en stressfri oplevelse for både dig og dit kæledyr. Vores tests viste, at selv kæledyr, der normalt er nervøse ved klipning, accepterede Animigo Nail Grinder uden problemer.
Negleklipperen har to hastigheder, så du kan vælge den hastighed, der passer bedst til dit kæledyrs størrelse og temperament. Den er også udstyret med tre forskellige negleporte, så du kan finde den perfekte pasform til dit kæledyrs kløer. I vores tests fandt vi, at Animigo Nail Grinder var nem at bruge og gav et præcist og glat resultat.
En potentiel ulempe ved Animigo Nail Grinder er, at den kan være lidt dyrere end traditionelle negleklippere. Men i betragtning af dens brugervenlighed, effektivitet og holdbarhed mener vi, at den er pengene værd. Vi oplevede også, at den genopladelige funktion var en stor fordel, da vi ikke behøvede at bekymre os om at købe batterier.
Samlet set anbefaler vi Animigo Nail Grinder til alle hundeejere, der ønsker en sikker, nem og stressfri måde at trimme deres kæledyrs kløer på. Den er især velegnet til kæledyr, der er nervøse ved klipning, eller som har sorte kløer, hvor det kan være svært at se, hvor langt man skal klippe.
Læs vores test og anmeldelse af Animigo Nail Grinder| Antal hastigheder: | 2 stk. |
|---|---|
| Energikilde: | Batteri - Produktet bruger batteri som energikilde og er ledningsfrit. |
| Lydniveau: | 60 dB |
| Genopladelig: | Ja - Produktet er genopladeligt og kræver ikke engangsbatterier. |
Dagens bedste pris på Animigo Nail Grinder har vi fundet hos Animigo, som sælger den til 295 kr.
Bedste neglefil til hund der er støjsvag
Sammenlign priser
Fordele
- Let støjsvag pote maskine og elektrisk neglefil
- Indeholder en lille klipper, en lidt større klipper
- 2 små afstandsklippere og en neglefil med en sikkerhedshætte
Hvad gør den bedst?
B&B's Paw Trimmer Machine 2in1 er en alsidig og praktisk løsning til at trimme og pleje din hunds poter. Trimmeren er designet til at slibe negle og trimme hår med en præcision og hastighed, som din hund vil elske. Denne...
Læs mere hos Foderbasker| Energikilde: | Batteri - Produktet bruger batteri som energikilde og er ledningsfrit. |
|---|---|
| Genopladelig: | Ja - Produktet er genopladeligt og kræver ikke engangsbatterier. |
Dagens bedste pris på B&B Pote 2i1 har vi fundet hos Foderbasker, som sælger den til 348 kr.
Bedste neglefil til hund uden ledning
Dagens bedste pris
Fordele
- Støjsvag neglefil uden ledning
- Til brug med batterier
- 2 hastigheder
- Smart hætte som forhindre at hår bliver viklet ind i filen
- Forskellige slibesten medfølger
Hvad gør den bedst?
Oster Neglefil Gentle Paws – Hvid/Grøn Oster Gentle Paws-neglefilen er ideel til stressfri trimning af din firbenede vens kløer. Den kan bruges til både hunde og katte og er takket være det høje drejningsmoment også velegnet til hårde...
Læs mere hos Proshop| Dimensioner: | 18 x 4,7 x 3,5 cm |
|---|---|
| Antal hastigheder: | 2 stk. |
| Batteritype: | Med silikone - Produktet indeholder silikone. |
| Energikilde: | Batteri - Produktet bruger batteri som energikilde og er ledningsfrit. |
| Vægt: | 250 gram |
| Hastigheder: | 12000 RPM |
| Genopladelig: | Nej - Produktet bruger engangsbatterier og er ikke genopladeligt. |
Dagens bedste pris på Oster har vi fundet hos Proshop, som sælger den til 381 kr.
Bedste billige neglefil til hunde på batteri
Sammenlign priser
Fordele
- Til plejning og klipning af dit kæledyrs klør
- 2 kraftige hastigheder
- Lille lygte for en sikker klipning
- Lydsvag, let og handy
- Med 4 slibehoveder som reservedel (2 store, 2 små)
Hvad gør den bedst?
Mini Spotlight neglesliber: Det ultimative værktøj til sikker og nem neglepleje Mini Spotlight neglesliber er designet til at revolutionere din negleplejerutine med dens kraftfulde funktioner og brugervenlige design. Dette innovative værktøj...
Læs mere hos avXperten| Dimensioner: | 12,2 x 7 x 19,7 cm |
|---|---|
| Antal hastigheder: | 2 stk. |
| Batteritype: | AA / L06 - Produktet bruger AA/L06 batterier. |
| Energikilde: | Batteri - Produktet bruger batteri som energikilde og er ledningsfrit. |
| Vægt: | 117 gram |
| Genopladelig: | Nej - Produktet bruger engangsbatterier og er ikke genopladeligt. |
| Antal batterier: | 2 stk. |
Dagens bedste pris på Moser trådløs og har vi fundet hos avXperten, som sælger den til 159 kr.
Bedste ledningsfri neglefil med LED-lys til hunde
Sammenlign priser
Fordele
- Ledningsfri
- To forskellige hastigheder
- Nem at håndtere
- Udstyret med LED-lys
- Anti-mikrobielt plast, der hjælper med at holde bakterier på afstand
Hvad gør den bedst?
FURminator® neglefilen sliber og udglatter let negle. Den er velegnet til alle hunde og katte. Det indbyggede LED-lys lyser på kæledyrets negle for sikker og nem trimning og hjælper med at guide brugeren, så der ikke trimmes for meget af...
Læs mere hos Proshop| Antal hastigheder: | 2 stk. |
|---|---|
| Batteritype: | AA / L06 - Produktet bruger AA/L06 batterier. |
| Energikilde: | Batteri - Produktet bruger batteri som energikilde og er ledningsfrit. |
| Antal batterier: | 2 stk. |
Dagens bedste pris på FURminator har vi fundet hos Proshop, som sælger den til 311 kr.
Vil du se flere af vores test og anmeldelser?
Gør elskerdyr.buzz til en foretrukken kilde på Google, så dukker flere af vores test og anmeldelser op, når du søger. Det tager kun 10 sekunder.
Lange negle kan give din hund og kat led- og muskelskader
Når du anskaffer dig en hund eller kat, så er en af de opgaver der medfølger at sørge for at trimme kæledyrets negle jævnligt, så de ikke bliver for lange. Det er der desværre, mange der glemmer.
Når vi er nødt til at trimme hunden og kattens negle / kløer, så skyldes det slet og ret, at vi holder dem som kæledyr. Selvom din hund får flere lange gåture om dagen og din kat har kradsebræt / kradsetræ, så er det ikke nok til i de fleste tilfælde naturligt at slide dyrets negle, i takt med at de vokser.
Det er utrolig vigtigt, at du sørger for ikke at lade særlig hundens negle blive for lange. Når hundens negle bliver så lange, at du kan høre dem mod trægulvet, fliserne eller asfalten, så er hunden faktisk godt i gang med at slide voldsomt på led og muskler.
Når neglene bliver for lange, så lægger hunden ikke længere vægten korrekt på trædepuderne, og det vil over tid forårsage at håndroden i poten synker sammen. Det kan give invaliderende skader som slidgigt i knæ-, skulder- og albueled på hunden.
Manuel neglefil
En manuel neglefil til hund er den billigste løsning i indkøb her og nu. Den bliver dog hurtigere slidt end de elektriske neglefile til hund og skal derfor oftere udskiftes.
Den kan dog sagtens være det rette valg, hvis du kun skal bruge den til efterbehandling, altså hvis du klipper selve længden på neglen med en negleklipper til hund og kun bruger filen til at runde kanterne.
En manuel neglefil til hund ligner umiddelbart en ganske almindelig neglefil, som den du ville bruge til dine egne negle. Der er dog stor forskel på de to.
Forskellen ligger i grovheden på filen. En hundenegl / hundeklør er langt kraftigere end en menneske negl. En hunde neglefil er derfor både mere solid, men den har også en grovere kornstørrelse.
Elektrisk neglefil til hund
Elektriske neglefile til hunde bliver mere og mere populære i takt med at hunde- og katteejere får øjnene op for dem. De gør nemlig slibningen af hundens negle så nem og effektiv, som en sådan opgave kan være!
Hvis du har besluttet dig for at vælge en elektrisk neglefil til hund frem for en manuel, så skal du være klar over, at der findes forskellige løsninger. Overordnet kan man sige, at der findes 3 typer elektriske neglefile til kæledyr og det er;
- Elektrisk neglefil med udskiftelige hoveder
- Elektrisk neglefil med slibe-sprækker
- Poteklippemaskine 2-i-1
Elektrisk neglefil med udskiftelige hoveder
En elektrisk neglefil med udskiftelige hoveder / slibebånd kan umiddelbart minde om de elektriske neglefile, som en negleteknikker benytter, men der er dog forskel på en elektrisk neglefil til hunde og en elektrisk neglefil til mennesker.
Forskellen ligger ikke i designet, men kornstørrelsen på slibehovedet. En hundenegl er opbygget forhornede hudceller (keratin) akkurat som vores negle.
Hundens negl / klo er dog langt kraftigere end vores negle og kræver derfor en langt større kornstørrelse slibebånd, end der er anbefalelsesværdigt til negle på mennesker.
Typisk vil der på en god elektrisk neglefil af denne type medfølge 2 til 3 slibebånd i forskellig kornstørrelse.
- Det groveste slibebånd vil hurtigt slibe hundens negl ned i en passende længde
- Det fine slibebånd er velegnet til efterbehandling og finpudsning af neglen
Nogle af denne type neglefile til kæledyr har endda indbygget LED-lys,, så du altid nemt kan se hvad du laver.
Elektrisk neglefil med slibe-sprækker
En elektrisk neglefil med slibe-sprækker er min personlige favorit, fordi det gør det utrolig nemt at file hundens negle uden risiko for at komme til at fjerne for meget negl og ramme blodåren.
En elektrisk neglefil med slibe-sprækker fås med både 1, 2 og 3 slibe sprækker. På den model jeg har er der to.
Man bruger en elektrisk neglefil med slibe-sprækker ved at føre hundens negl / klo ind i sprækken. Herefter sker slibningen pr. automatik. Fordelen ved denne type neglefil til hunde er, at de ofte er mere lydsvage, fordi slibningen sker inde i maskinen. Den kan være en fordel, hvis din hund er lydfølsom.
Hvis du vælger at købe en elektrisk neglefil med slibesprækker, så skal du være opmærksom på, at vælge en model med en størrelse slibesprække der passer til størrelsen på din hund.
Poteklippemaskine 2-i-1
Når du skal ud og købe en neglefil til hundens negle, så kan du også vælge at købe en poteklippemaskine 2-i-1, som både fungerer som negleklipper og som neglefil. Med samme maskine får du altså en negleklipper til hund og en neglesliber til hund.
De fleste af denne type maskiner er designet med klippe- og slibesprækker, som hundens negl stikkes ind i. Det er en sikker og nem måde at soignere hundens negle og en oplagt mulighed, hvis du også har brug for en negleklipper.
Neglefil eller negleklipper til hund - hvad er bedst?
Når hunden eller kattens negle er blevet for lange, så har du tre muligheder, når de skal have en manicure. Du kan vælge at klippe dem, at slibe dem eller at klippe og slibe dem.
Der er ikke en løsning, der er ultimativt bedre end de andre, da det i høj grad handler om at finde en løsning, som dit kæledyr vil acceptere.
Spørger du en dyrlæge eller en ansat på en hundesalon, så vil de typisk sige, at den bedste løsning er at slibe neglen og den næstbedste løsning er først at klippe neglen og derefter slibe den.
Fordelen ved at slibe hundens negle frem for at klippe dem er, at du ikke risikere at neglen flækker, når den klippes over og du undgår også skarpe kanter på neglen. Sidstnævnte kan dog undgås ved at slibe neglen efter klipningen.
Sådan filer du hundens negle med en neglefil
Når du skal file din hunds negle med en hundefil, så gælder det først og fremmest om at gøre det til en positiv oplevelse for hunden.
Skæld ud og voldsom fastholdelse vil kun gøre fremtidige negletrimninger vanskelige og traumatiske for både hund og ejer. Vælg i stedet at bruge masser af ros og hundegodbidder.
Jeg havde tidligere en hund, der absolut ikke brød sig om at få hverken klippet eller filet negle. Løsningen fandt vi ved at min kone holdt en Kong fyldt med peanutbutter som hunden lappede i sig, mens jeg lynhurtigt klarede slibningen af neglene.
Her får du et par gode råd til slibning (og klipning) af hundens negle
- Brug ros og hav masser af tålmodighed
- Vælg en neglefil som passer i størrelsen til hundens klør / negle
- Pas på ikke at fjerne for meget negl. I hundens negl ligger der en blodåre, som du nemt vil kunne se, hvis din hund har lyse negle. Stop et par mm før du rammer denne
- Bruger du en håndfil så sørg for kun at slibe i én retning
- Bruger du en elektrisk neglefil, så fil kun i kort tid af gangen, da neglen ellers bliver varm, hvilket er smertefuldt
Bliv klædt på til at købe den bedste manuelle neglefil til hund
Hvis du har besluttet dig for at købe en manuel neglefil til hund, så er der et par ting, som du med fordel kan have i baghovedet, når du kigger på de forskellige modeller og det er;
- Vælg en manuel neglefil der er designet til brug på kæledyr
- Vælg en manuel neglefil til hund som er dobbeltsidet således, at du både har en fin og en grov side
- Vælg en manuel neglefil til hund som er solid og har et godt greb
- Vælg en manuel neglefil som kan tåle at blive rengjort efter brug
Bliv klædt på til at købe den bedste elektriske neglefil til hund
Flere og flere vælger at udskifte den almindelige neglefil med en elektrisk neglefil til kæledyrene. Simpelthen fordi det gør opgaven så meget nemmere og hurtigere at udføre.
Men hvis du vælger at købe en elektrisk neglefil til hund, så er der lidt flere ting som du skal have med i dine overvejelser.
Start eksempelvis med at stille dig selv følgende spørgsmål når du kigger på de forskellige modeller;
- Hvilken type elektrisk neglefil foretrækker du? Skal den have slibehoved / slibehånd, slibe-sprækker eller skal det være en kombineret klippe- og slibemaskine?
- Har den elektriske neglefil flere hastigheder?
- Har den elektriske neglefil flere filehoveder?
- Vælger du en elektrisk neglefil med slibe-sprækker, hvor mange størrelser sprækker er der i så fald?
- Bruger den elektriske neglefil batteri eller ledning?
- Har den elektriske neglefil et godt greb?
- Hvor meget støjer den elektriske neglefil i brug?
- Har den elektriske neglefil indbygget lys?
- Kommer den elektriske neglefil i et praktisk etui?
Type af elektrisk neglefil
Start med at tage en beslutning om hvilken type elektrisk neglefil du ønsker at købe. De forskellige typer kan du læse mere om andre steder i artiklen, men dine valgmuligheder ser således ud;
- Elektrisk neglefil med udskiftelige hoveder
- Elektrisk neglefil med slibe-sprækker
- Poteklippemaskine 2-i-1
Antal hastigheder
De bedste elektriske neglefile til hund har flere hastighedsindstillinger. To eller flere hastighedsindstillinger er praktisk, da man ofte foretager en grovslibning på højere hastighed end en finslibning (efterslibning).
Antal filehoveder / slibesprækker
Hvadend du vælger en elektrisk neglefil med slibehoved / slibebånd eller den version, der har små sprækker, hvor hundens negl stikkes ind, så er det vigtigt, at den kan slibe både groft og fint.
En elektrisk neglefil med slibehoved / slibebånd bør således have udskiftelige slibehoveder og mindst 2 kornstørrelser. En grov og en fin.
En elektrisk neglefil med slibe-sprækker bør også have både en grovslibende funktion og en fintslibende funktion.
Batteri eller ledning
Når du skal vælge en elektrisk neglefil til hund, så findes de med forskellige strøm-løsninger.
Du kan få;
- En elektrisk neglefil på batteri
- En elektrisk neglefil med ladestation
- En elektrisk neglefil med ledning
En elektrisk neglefil på batteri bruger typisk 2 til 3 AA- eller AAA batterier. Disse skal udskiftes eller genoplades, når de er afladt.
En elektrisk neglefil med ladestation lades op mellem brug
En elektrisk neglefil med ledning kræver adgang til en stikkontakt. Vær meget opmærksom på at vælge en model med en lang ledning.
Greb
Det er super vigtigt, at du har fuld kontrol over situationen, når du soigner din hund eller kats negle.
Vælg derfor en elektrisk neglefil som har et godt greb. Gerne et greb med en skridsikker belægning så dine fingre ikke glider.
Støjniveau
Der kan være stor forskel på, hvor meget elektriske neglefile larmer og det er virkelig en af de ting, der adskiller de gode fra de dårlige elektriske neglefile.
Sørg for at vælge en elektrisk neglefil som er støjsvag, som dem jeg har præsenteret dig for her. De lukkede elektriske neglefile er generelt de mest støjsvage.
Indbygget lys
Hvis du vælger en elektrisk neglefil til hund med slibehoved / slibebånd, så kan du med fordel vælge en model med indbygget LED lys nær slibehovedet. Det gør det nemt at se, hvad du laver.
Opbevaringsetui
En elektrisk neglefil er kun fremme, når den er i brug. Vælg derfor en model der kommer i et opbevaringsetui, således at den er let at gemme væk uden at dele forsvinder.
Populære mærker der står bag nogle af de bedste el neglefile til hund og kat
Der kan være rigtig mange penge at spare ved selv at sørge for at trimme dine hund og kats klør. På samme måde som der kan være mange penge at spare ved at købe en hundetrimmer og effilersaks til hund og klare klipningen selv.
MEN det kræver, at du køber ordentligt værktøj, således at du også kan få et tilfredsstillende resultat.
Når det gælder el negleklipper til hund og el neglefil til hund, så er det umuligt at komme udenom nogle af de mest anerkendte mærker indenfor dyreartikler - det er simpelthen nogle af dem der igen og igen laver de bedste modeller.
Skal du købe ny elektrisk neglefil til dit kæledyr, kan du med fordel kigge på mærker som;
- B&B
- Doggyman
- Dremel
- Furminator
- KW
- InnovaGoods
- Moser
- Oster
- Trixie
Hvilken neglefil til hund vælger du?
Så er vi ved vejs ende og jeg håber, du er blevet meget klogere på, hvilke muligheder du har, når du skal købe en neglefil til hund eller et andet kæledyr. Mange neglefile kan også anvendes til slibning af næb på fugle, så der kan du måske slå to fluer med et smæk, hvis du også har en papegøje eller beostær i stuen.
Gør dig nogle tanker, om hvilken type neglefil du skal vælge og vælg så, så god kvalitet som du kan komme i nærheden af. Det betaler sig i længden.
De neglefile til hund som jeg har medtaget på min liste her, er alle neglefile, som jeg kan stå 100 % inde for og som ikke kun er i god kvalitet og men også nemme at bruge.
Læs mere om hver enkelt model ved at følge linket til forhandlerens side, hvor du også kan foretage dit køb.
På vegne af Elskerdyr vil jeg gerne ønske dig tillykke med din nye neglefil til hund og tillykke med alle de penge du kommer til at spare på at få hunden eller kattens klør trimmet af professionelle.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Kan man godt file hundens negle?
Du kan sagtens vælge at file hundens negle ned frem for at klippe dem. Til det skal du bruge en elektrisk neglefil til hunden.
Hvor ofte skal man trimme hundens negle?
Hvor ofte du skal trimme hundens negle afhænger af hvor aktiv din hund er og hvor den er aktiv (hvor meget neglene naturligt slides) De fleste hunde vil dog have godt af en trimning af neglene ca. hver 6. uge.
Hvad skal man være opmærksom på ved køb af neglefil til hund?
Når du køber en almindelig (ikke elektrisk) neglefil til hund, så skal du sikre dig, at den har både en grov og en fin side og at selve neglefilen er designet specielt til brug på kæledyr.
Hvad skal man være opmærksom på ved køb af elektrisk neglefil til hund?
Hvis du skal købe en elektrisk neglefil til hund, så skal du sikre dig, at den kan slibe med flere kornstørrelser (både groft og fint) og at den har flere hastigheder. Mange elektriske neglefile til hunde skal desuden købes ud fra hundens størrelse.
Er det mere skånsomt at file hundens negle frem for at klippe dem?
Det er mere skånsomt for hundens negle at bruge en neglefil til hund frem for en negleklipper til hund. Det skyldes, at der er mindre risiko for at neglen flækker eller flosser.
Vil du se flere af vores test og anmeldelser?
Gør elskerdyr.buzz til en foretrukken kilde på Google, så dukker flere af vores test og anmeldelser op, når du søger. Det tager kun 10 sekunder.
|
Animigo Nail Grinder
|
B&B Pote 2i1
|
Oster
|
Moser trådløs og
|
FURminator
|
|
|---|---|---|---|---|---|
| Antal hastigheder: | 2 stk. | 2 stk. | 2 stk. | 2 stk. | |
| Energikilde: | Batteri | Batteri | Batteri | Batteri | Batteri |
| Lydniveau: | 60 dB | ||||
| Genopladelig: | Ja | Ja | Nej | Nej | |
| Dimensioner: | 18 x 4,7 x 3,5 cm | 12,2 x 7 x 19,7 cm | |||
| Batteritype: | Med silikone | AA / L06 | AA / L06 | ||
| Vægt: | 250 gram | 117 gram | |||
| Hastigheder: | 12000 RPM | ||||
| Antal batterier: | 2 stk. | 2 stk. | |||
| Bedste pris i dag: | Køb til 295 kr. | Køb til 348 kr. | Køb til 381 kr. | Køb til 159 kr. | Køb til 311 kr. |
Udgåede produkter
I vores stræben efter, at kunne give de bedste produktanbefalinger overhovedet, er vi selvsagt forbi mange forskellige produkter, førend de bedste bliver udvalgt til vores lister.
Vi undersøger løbende markedet og må desværre også sande, at nogle af de bedste udgår. Vi har bl.a. tidligere set på og anbefalet Capida neglefil til hund , InnovaGoods PediPet elektrisk neglefil og KW Smart neglefil .
Sådan udvælger vi produkter hos ElskerDyr
Vores produktsammenligning starter med en større gennemgang af markedet i produktets kategori. Vi udvælger produkter - hvoraf enkelte testes og anmeldes.
Sådan fungerer det:
- Eksperten udvælger på egen hånd de, ud fra egne kriterer og præferencer, bedste produkter i hver kategori
- ElskerDyr både køber produkter, ligesom dig, og får tilsendt produkter fra samarbejdspartnere. Disse har eksperterne også til rådighed.
- Ekspertens anbefalinger er et udtryk for dennes egne holdninger, overvejelser og kendskab til produkttypen
- Eksperten rangerer herefter på egen hånd de udvalgte produkter
Vi mener, at verdens bedste produktanbefalinger er dem, der hjælper dig med at vælge de rigtige produkter til dine specifikke behov, budget og interesser.
Spørgsmål? Skriv en kommentar
Hvis du har spørgsmål til artiklen eller de udvalgte neglefile til hunde, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret.
Kommentarer