Welsh Corgi Cardigan: Den kortbenede & nysgerrige hund

Opdateret den
Welsh Corgi Cardigan: Den kortbenede & nysgerrige hund
Den walisiske hyrdehund Welsh Corgi Cardigan er en gammel hunderace med masser af personlighed og intelligens. Du kan her i denne guide læse, alt der er værd at vide om Corgien, inden du går ud og investerer i den søde familiehund.

Vil du se flere af vores test og anmeldelser?
Gør elskerdyr.buzz til en foretrukken kilde på Google, så dukker flere af vores test og anmeldelser op, når du søger. Det tager kun 10 sekunder.

Tilføj som foretrukken kilde

Vil du se flere af vores test og anmeldelser?
Gør elskerdyr.buzz til en foretrukken kilde på Google, så dukker flere af vores test og anmeldelser op, når du søger. Det tager kun 10 sekunder.

Tilføj som foretrukken kilde

Historien om Welsh Corgi hunden

Denne hunderace kommer oprindeligt fra Wales. Der findes to typer af Corgi hunde, som begge er opkaldt efter byer, der ligger i Wales. Den ene type er Welsh Corgi Pembroke, som er lidt mindre og ofte ikke har nogen hale.

Den anden er Welsh Corgi Cardigan, som er større og har en karakteristisk busket hale. Corgi racen er flere tusinde år gammel, og blev oprindeligt brugt som hyrdehund, og den var oftest med rundt omkring på gårdene i området. Denne race har derfor en stærk fornemmelse for at holde flokken samlet, samtidig med at den har en vis naturlig myndighed.

Dens baggrund viser også meget tydeligt, at det er en hund, som er ret intelligent, og som har et relativt højt aktivitetsniveau, og som er nem at træne.

Der findes mange historier om Corgien. Nogle siger, at hundene krydsede havet sammen med vikingerne. Andre mener, at hundene blev avlet af feer, og at menneskene stjal hundene fra dem. Hvad der er rigtigt og hvad der er forkert? Det må du selv vurdere!

Begge racer, Welsh Corgi Cardigan og Welsh Corgi Pembroke, går under det fælles kælenavn, Corgi.

Hvordan ser Welsh Corgi Cardiganen ud?

Cordi Cardiganen er en lille og kortbenet hund, som er kendt for sine store ører, sit ræveagtige ansigt og sin nuttede runde bagdel. Kroppen er lang og rektangulær, og pelsen er kort og tæt. Hunderacen findes i alle mulige farver ofte med hvide markeringer på ben, bryst, nakke, næse, mave og halespids, og de kan også have hvide aftegninger i hovedet. Alle farver er tilladte ifølge racestandarden, så længe den hvide farve ikke er al for dominerende.

Derudover kan Corgien bedst beskrives som en hund, der har et meget opmærksomt men venligt udtryk.

Hvordan kan man se forskel på en Corgi Cardigan og en Corgi Pembroke?

Der findes to Welsh Corgi racer, Cadigan og Pembroke. Selvom mange opdrættere mener, at det er to vidt forskellige racer, minder de meget om hinanden.

De har samme hovedform, krop og intelligensniveau, og de har begge en forhistorie som britiske hyrdehunde.

Den nemmeste måde som du kan se forskel på de to racer, er på deres haler. Pembrokes hale er buet og fyldig, nogle gange har den ingen hale, og Corgi Cardigans hale er lang.

Corgi Cardiganens personlighed

En Welsh Corgi Cardigan er opmærksom og nysgerrig. Den er glad, mild og kærlig, og den kan godt have noget stædighed og en selvstændighed, som gør dens personlighed til noget helt særligt. Den kan være utrolig charmerende, men kan også finde på at lave ulykker og være lidt fræk. Bliver det for meget kan det blive nødvendigt at sætte den på plads. Dette skal naturligvis gøres med kærlighed men alligevel bestemt, så den ved, at du faktisk mener det.

Selv om en Corgi godt kan finde på at lave unoder, så er dens sind ret sensitiv. Den skal vide, hvem der dens leder, men det skal gøres på en blid og rolig måde.

Med en Welsh Corgi Cardigan er der tale om en hund, der er rolig og nysgerrig, og som holder af selskab. Den kan dog sagtens finde ud af at være alene hjemme, når dens ejer er på arbejde, i skole eller ude af huset.

Som hyrdernes arbejdshund drev den kvæget foran sig ved at nappe dyrene i haserne. Et instinkt som den stadig kan finde på at praktisere overfor mennesker som kommer med en hurtig bevægelse.

Corgiens temperament og sind

Corgien er en rolig, venlig og yderst hengiven familiehund med et godt sind. Den kræver en ejer, der har tid og overskud til at være sammen med den og gå ture med den hver eneste dag. Hunden er af natur meget opmærksom og nysgerrig, og den har tendens til at gø meget. Corgien egner sig derfor særdeles godt som vagthund, da den altid vil gøre dig opmærksom på, hvis der kommer nogen.

Som de fleste hyrdehunde har Corgien også en række andre karaktertræk, der kræver, at man tænker en ekstra gang over, om hunden er den rigtige race. Den er intelligent og viljestærk, hvilket gør, at træning kan være udfordrende. Du skal derfor væbne dig med tålmodighed, da Corgien kræver venlig konsekvens og ikke tåler hårdhed i opdragelsen.

Corgien har som udgangspunkt et meget højt energiniveau, specielt som hvalp og ung hund, hvor den nærmest er fuldstændig ustoppelig, og gerne løber og leger hele dagen. Det er typisk, at hundene gør, når de løber eller leger og dertil napper i benene. Tendensen til at nappe er et naturligt hyrdehundeinstinkt og det skal tackles med målrettet og gerne professionel træning fra hunden er hvalp.

Kort og godt om Welsh Corgi Cardigan

  • En glad og aktiv hund
  • Intelligent og social, men den kan samtidig være stædig
  • Opmærksom vagthund
  • Let at træne
  • En god familiehund
  • Instinktivt prøver den at holde dens familie samlet i én flok
  • God til børn
  • Får den nok motion, kan den sagtens bo i en lejlighed
  • Den trives ikke med at være alene i en hundegård eller lignende
  • Kan leve op til ca. 15 år
  • Vejer 11 - 17 kilo
  • Måler alt mellem 25- 33 cm høj

Er en Corgi Cardigan den rigtige hunderace for dig?

Det kan være svært at modstå en Corgi. Med dens ræveagtige ansigt, små korte ben og dens lille runde bagdel, er det noget af det mest nuttede kæledyr, man kan forestille sig.

Corgien er klog, nem at træne og har en plejevenlig smudsafvisende pels. Den er loyal overfor sin ejer, kan leve sammen med andre dyr og den kræver ikke så meget plads at boltre sig på. Dens størrelse gør, at den kan trives i de fleste miljøer.

Corgi Cardiganen er vagtsom, hvilket vil sige, at den har tendens til at gø en del, når den ser eller hører noget. Grundet dens forhistorie som hyrdehund, kan Corgien have tendens til at nappe. Denne adfærd skal du være klar på at håndtere fra den er hvalp. Som hundeejer til en Corgi skal du være forberedt på en hund, der vil følge dig hvor end du går, samt ligge sammen med dig på sofaen eller i sengen – hvis den altså får lov.

Hvad kræver en Corgi Cardigan af motion?

Selvom Corgien er opdrættet til at være en aktiv hyrdehund, så er den god til at tilpasse sig sin ejer. Den har naturligvis brug for daglig motion i form af gåture sammen med dig eller hundetræning som for eksempel agility. Men derudover nyder den også at hygge sammen med dig på sofaen.

Da Corgi Cardigan racen er en grovæder, og har svært ved selv at se, hvornår nok er nok, kan den have tendens til overvægt. Det er derfor vigtigt, at du tænker over at gå regelmæssige ture og dyrke andre former for motion med den.

Pleje af en Welsh Corgi Cardigan

Pels:

Den tætte pels, som Corgien er udstyret med, skal børstes ofte. En grundig børstning minimum en gang om ugen, fjerner det meste af den løse underuld, der ellers flyver rundt i hele huset.

Særligt perioderne hvor den skifter fra sommer- til vinterpels eller omvendt, fælder den meget. Der kan det anbefales, at du børster og bader den dagligt for at fjerne overskydende pels. Grundet den tykke underpels med et lag af dækhår ovenpå er blandt andet også derfor, at Corgien ikke er blandt de allergivenlige hunderacer.

Tænder:

Tandpleje er også en nødvendighed. Du bør børste tænderne på en Welsh Corgi Cardigan med jævne mellemrum samt købe godbidder, som er særligt designet til dens tandhygiejne, som kan hjælpe til en sundere mund.

Start allerede med tandbørstningen på din Welsh Corgi Cardigan når den er ung, så den bliver vant til det, og gør det gerne dagligt eller minimum 2-3 gange om ugen.

Negle:

Undgå at lave din Corgis negle vokse sig alt for lange, da det kan ende med at blive smertefuldt for dit lille kæledyr. Klip dem derfor 1-2 gange om måneden.

Ører:

Rengør din Corgis ører regelmæssigt for at fjerne overskydende voks og snavs, så der ikke udvikles en øreinfektion.

Foder:

Med i plejen af din Corgi skal du også overveje, hvilket foder din hund skal have. Racen er en mindre hund, og det kan derfor være fordelagtigt at vælge noget hundefoder til mindre hunderacer og som samtidig også passer til hundens alder.

Sådan opdrager du din Corgi Cardigan

De første 4 måneder af en hvalps liv, har stor indflydelse på, hvordan din hund vil se verden, når den bliver ældre. Som Corgiejer handler det derfor om, at du skaber så mange positive møder og situationer med andre dyr og mennesker som overhovedet muligt, når den er hvalp, for at du får en velafbalanceret hund, når den bliver voksen.

En Corgis intelligens gør, at den er nem at træne, men den er samtidig også stædig og vil derfor gerne gøre tingene på sin egen måde. Da det er en meget følsom hunderace, som ikke tåler en hård opdragelse, er det vigtigt, at du som ejer af en Corgi i stedet opdrager med tålmodighed og er konsekvent i opdragelsen.

4 punkter til opdragelse af Corgi Cardigan

Ved opdragelse af en Corgi er der fire punkter, du bør arbejde ud fra:

  • Tålmodighed
  • Fastholdelse
  • Belønning
  • Konsekvent

Kendte sygdomme hos Corgier

Generelt er Welsh Corgi Cardigans sunde og raske, men ligesom alle andre hunderacer, så er denne race også udsat overfor en række bestemte sundhedsmæssige forhold.

Ansvarlige opdrættere har dog stor fokus på at holde racen så fri som overhovedet muligt for helbredsproblemer ved hjælp af genetisk screening af avlsmateriale.

Derudover skal du også være opmærksom på, at din Corgi ikke får rygproblemer. For med sine korte ben og lange ryg, kan racen være let tilbøjelig til at få rygskader. Undgå derfor at den hopper ud af sengen og ned fra sofaen.

Genetiske sygdomme der kan opstå hos en Corgi Cardigan:

  • Epilepsi
  • Progressiv retinal atrofi (PRA)
  • Hofte dysplasi
  • Katarakter
  • Ehlers-Danlos syndrom
  • Cystinuri
  • Degenerativ myelopati (DM)
  • Intervertebral Disk Disease
  • Patent Ductus Arteriosus (PDA) med pulmonal hypertension
  • Retinal dysplasi
  • Von Willebrands sygdom

Welsh Corgi Cardiganen gennemsnitsalder, størrelse og vægt

Højde:

  • Mellem 25 - 33 cm

Vægt:

  • 11 – 17 kg

Levealder:

  • Ca. 12 – 15 år

Er Corgi Cardiganen god til børn og andre kæledyr?

Corgi Cardiganen elsker børn og kan lege med dem i mange timer ad gangen. Men racens hyrdeinstinkt kan desværre motivere dem til at nappe, og det er derfor vigtigt, at du lærer den fra hvalp, at det ikke er tilladt.

Racen er også normalvis venlig overfor andre kæledyr, som bor i husstanden. Den nyder også at have en legekammerat i form af en anden hund, især hvis det er en anden Corgi. Overfor fremmede hunde kan den dog være en smule aggressiv, hvis den ikke fra start bliver ordentligt socialiseret.

Hvad koster en Welsh Corgi Cardigan?

Ligesom det er med alle hunderacer, så findes Corgier både med og uden stamtavle. Du anbefales at købe en Corgi Cardigan med stamtavle, da det er din garanti for, at der er blevet avlet fornuftigt og med hensyn til eventuel indavl.

Corgier er kendt for at være en race, der har et godt helbred, men dens svage ryg kan være en ulempe og dermed give rygproblemer, og den har en risiko for at blive overvægtig. Det er der taget højde for, hvis hvalpen har en god stamtavle.

Det mest fornuftige er derfor at købe en Welsh Corgi Cardigan med stamtavle. Gør du det, ligger prisen mellem ca. 9.000 – 11.000 kr.

3 spørgsmål du bør stille dig selv, inden du anskaffer dig en Corgi Cardigan

  1. Kan du tilbyde din Corgi Cardigan daglig motion og stimulering?
  2. Bor du i et hjem uden for mange trapper?
  3. Har du eventuel en eller flere andre Corgier i familien eller i dit netværk, så den har en legekammerat?

Kan du svare ja til ovenstående, så kan du med stor sandsynlighed skabe et godt og dejligt liv for den lille hyrdehund.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Kan en Corgi være alene hjemme?

Ja, en Corgi kan sagtens være alene hjemme og lider som sådan ikke af separationsangst, som andre hunderacer kan gøre. Men når du er hjemme, vil den helst tilbringe tid sammen med dig.

Hvordan er en Welsh Corgi Cardigan?

En Welsh Corgi Cardigan er en hund, der elsker at være sammen med sin ejer.

Hvor kommer Welsh Corgi Cardigan fra?

Welsh Corgi Cardigan kommer fra Wales.

Hvor gammel bliver en Welsh Corgi?

En Welsh Corgi bliver mellem ca. 12 og 15 år.

Hvad koster en Welsh Corgi Cardigan med stamtavle?

Prisen på en Welsh Corgi Cardigan med stamtavle ligger normalt mellem 9.000 og 11.000 kr. for en hvalp. Dette kan dog variere meget afhængigt af avler og kennel.

Vil du se flere af vores test og anmeldelser?
Gør elskerdyr.buzz til en foretrukken kilde på Google, så dukker flere af vores test og anmeldelser op, når du søger. Det tager kun 10 sekunder.

Tilføj som foretrukken kilde

Spørgsmål? Skriv en kommentar

Hvis du har spørgsmål til artiklen, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.

Kommentarer

Skriv en kommentar eller et spørgsmål...
Endnu ingen kommentarer eller spørgsmål
Artikel bedømmelse:
4.8 af 5 stjerner (23 stemmer)